Live kanaler

Diva & Dario
1:57:00

Lørdag 26. sep. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Sara Otte og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Anders Hemmingsen - Startede som 'ham fra regnskab' her i DR, men har arbejdet sig op til at være Instagrammernes ukronede konge med 1 million følgere. På hans profil er der både sjov og alvor, budskaber til de unge fra statsministeren, og støtte til Børnecancerfonden. Katrine Engberg - Krimiforfatteren der startede som danser og som de seneste år har ført os rundt på gulvet med bøgerne 'Krokodillevogteren' - 'Blodmåne' - 'Glasvinge' og 'Vådeskud', og som nu gør det igen med 'Isola', om ensomhed, det mest skræmmende i verden. Pelle Hvenegaard - Et kendt ansigt siden den Oscar-belønnede film 'Pelle Erobreren'. Senere har det primært været på Tv vi har kunnet møde ham, blandt andet i programmet 'Dagens Mand'. Men også bøger får han tid til. Senest digtsamlingen '100 digte på 100 dage'.