Live kanaler

Diva & Dario
1:57:00

Lørdag 19. sep. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Sara Otte og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Mikael Kamber - Nærmest uløseligt forbundet med nyheder på Tv. Har slået sine folder både her i DR og på TV2 hvor han stadig er. Underviser også i positiv psykologi, et emne det kredser om i hans bøger, senest den der hedder 'Sur for en sikkerheds skyld'. Nillou Zoey Johannsen - Uddannet journalist med masser af artikler i både magasiner og dagblade på samvittigheden. Nu er drømmen om et forfatterskab blevet forløst med bogen 'Øen - eller Newsha Farwans hemmelige dagbog', der kom i mandags. Camilla Ottesen - Har siden 1995 haft Tv-skærmen som sin hjemmebane, og har kunnet opleves som vært på alt lige fra 'Børne MGP' til 'MasterChef'. Nu er hun tilbage som vært på TV3-programmet 'Fangerne på Fortet', denne gang med Joachim Boldsen ved sin side.