Live kanaler

Diva & Dario
1:56:59

Lørdag 17. okt. 2020

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Et radio-talkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Sara Otte og Dennis Johannesson kommer længere ind, og endnu tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette', ladt med spørgsmål fra tidligere gæster. Denne lørdag er der besøg af: Troels Lyby - Skuespilleren vi siden 'Idioterne' i 1998, har kunnet nyde i film som 'En kort en lang' - 'Okay' - og 'Anklaget', og i teaterforestillinger som 'Dirch'. I sommer var han Tv-vært på DR, men nu gælder det igen en film: 'Madklubben'. Nikoline Werdelin - Et navn uløseligt forbundet med tegneserie-striber i aviser og ugeblade, men også som dramatiker, sceneinstruktør og brevkasseredaktør har hun gjort sig. Nu er hun sprunget ud som romanforfatter med bogen: 'Hvordan man redder en lemming?' Niels Krause-Kjær - Et af DR2's kendte ansigter, både fra 'DR2 Morgen' og 'Deadline', men også manden bag bogen 'Kongekabale', der efterfølgende blev til en storfilm, og bogen 'Mørkeland', der kan blive det. I går kom 3'eren: 'Fandens Forår'.