Diva & Dario
1:57:00

15. sep. 2018

Et radiotalkshow med både sjov og alvor, hvor værterne Britt Berglund og Dennis Johannesson kommer længere ind og tættere på deres gæster. Programmet tager revolverjournalistikken til nye højder med spørgsmål hentet i 'Den Russiske Roulette'. Alle holder vejret - undtagen når de synger. Denne lørdag er der besøg af: Ditte Hansen - Skuespilleren der har haft en fod på rigtigt mange af de danske scener, og som også har boltret sig i revy, på film og i TV-serier. Nu er den ene af serierne blev til den anmelderroste film 'Ditte og Louise', der havde premiere torsdag. Thomas Hartmann - Komikeren med så mange shows på samvittigheden, at det kan være svært at holde styr på. Og så har han endda også haft tid til at hjælpe mange af kollegerne i branchen, med deres ting. Har premiere på one-man showet 'Kærlighed' her den 27. september - det ottende i rækken. Janni Ree - Af mange sikkert husket som Oddset-pigen, men har siden kunnet opleves i en hel stribe reality-serier, heriblandt et par med sin mand Karsten Ree. Kan for tiden opleves i serien 'Forsidefruer', der sendes torsdage klokken 20 på TV3.

Flere i samme serie

    Underholdning