Konfetti
Hver uge får du de nyeste og bedste hits fra Melodi Grand Prix og Eurovision Song Contest. Vært: Ole Tøpholm.
Denne udsendelse er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan finde andre udsendelser på Konfetti
En kombination af for meget hash, alkohol og andre problemer gjorde det ikke altid ligefrem til en lykkelig oplevelse at deltage i Dansk Melodi Grand Prix for Danni Elmo, da han som 19-årig deltog for første gang. Trods fordomme om programmet, store personlige problemer og et alvorligt brud på reglerne fra den første gang, så er det dog endt med, at han har deltaget tre gange i Dansk Melodi Grand Prix siden 2006. Jørgen de Mylius kigger på et af de år i Eurovision, der skabte en stor verdensstjerne, og så er der også fokus på en række norske sange, da Norsk Melodi Grand Prix 2021 begynder i denne weekend. Vært: Ole Tøpholm.
Konfetti har i denne omgang fokus på en række forskellige danske grandprix-sange som gennem årerne er blevet smidt ud af konkurrencen, fordi forskellige regler er blevet overtrådt. I denne udgave kan du lytte til nogle af de sange, som har fået sparket. I 1988 gik det eksempelvis helt galt, da DR blev nødt til at diskvalificere tre af de 10 sange umiddelbart inden det danske Melodi Grand Prix. Skandalen i 1988 betød dog, at Stig Rossen kom med på afbud med sangen "Vi dansker rock og rul", som hurtigt blev en landeplage. Stig Rossen er gæst i Konfetti og giver hele historien om dengang. Jørgen de Mylius kigger på andre grand prix skandaler, og denne uges lytter hitliste bygger på skønne sange fra Irland. Vært: Ole Tøpholm
Konfetti er klar til en ny sæson, hvor der bliver plads til både helt nye grandprix-sange og nostalgi i lange baner. I dag gælder det blandt andet vindersangen fra det albanske Melodi Grand Prix, som netop er blevet afholdt, og så skal vi også lytte til storfavoritten ved det franske Melodi Grand Prix 2021. Men der bliver i denne udgave af Konfetti også plads til et genhør med de største øjeblikke fra Danmarks seneste sejr i Eurovision i 2013, hvor Emmelie De Forest fortæller om alle oplevelserne. Jørgen de Mylius er samtidig på plads til den nye sæson med masser af anekdoter. Vært: Ole Tøpholm
Konfetti fejrer afslutningen på julen i selskab med Birthe Kjær, der tidligere har givet hele historien om alle sine grandprix-sange. Det bliver til et skønt genhør, og det hele er denne gang tilsat en række af de coverversioner af udenlandske grandprix-hits, som Birthe Kjær indspillede især i 70'erne og 80'erne. Jørgen de Mylius overrasker med en julesang i dagens program, og så bygger denne uges lytterhitliste på det uheldige faktum, at sang nummer 2 aldrig har vundet et Eurovision. Derudover er der også plads til en svensk sang, der fremføres på islandsk af en færøsk sanger. Vært: Ole Tøpholm
Siden 2015 har Australien været deltager i Eurovision, og det skaber jævnligt forvirring og debat. For hvad i al verden laver Australien i et europæisk underholdningsprogram. Ja, det er et af temaerne i denne udgave af Konfetti, hvor den dansk-australske sanger Anja Nissen er ugens gæst. Hun har selv har tilbragt det meste af sit liv i Australien, men for nogle år siden vandt hun Dansk Melodi Grand Prix. Denne uges top 10 kommer fra en de faste lyttere i Norge, som har leveret en hitliste over danske sange, og Jørgen de Mylius kigger på en af de helt store danske klassikere fra slut 80'erne. Vært: Ole Tøpholm
Selvom Danmark ofte har klaret sig ganske flot i Melodi Grand Prix, så er det indimellem også gået helt galt. I 1996 blev Danmark nemlig sendt ud af Eurovision, inden det overhovedet var begyndt. Vores vindersang fra det danske Melodi Grand Prix blev ikke fundet god nok, og det gav en masse ballade. Martin Loft, som var dansk vinder i 1996, giver os hele historien om det turbulente år. Konfetti har samtidig premiere på en af de nye 2021-sange, der kæmper om at vinde det estiske Melodi Grand Prix på den anden side af nytår, og derudover præsenteres der en frisk lytter Top10, og Jørgen de Mylius er klar til at se på Grand Prix-året 1990. Vært: Ole Tøpholm
Det er de færreste, der har styr på alle sangtekster fra Dansk Melodi Grand Prix i 80'erne. Men det har sangeren Bryan Rice, der er denne uges gæst i Konfetti. Han har deltaget adskillige gange som enten sangskriver eller solist. Størst succes har han indtil videre haft i 2010, hvor han fik en anden plads med en sang, der blev fremført i regnvejr. Derudover er der i denne uge fokus på Svensk Melodi Grand Prix 2021, hvor solister og grupper nu er blevet udvalgt. Ugens hitliste er derfor også en svensk en af slagsen. Vært: Ole Tøpholm
Gruppen Mabel deltog en smule ufrivilligt i Dansk Melodi Grand Prix i 1978, og pludselig stod gruppen med en dansk sejr, mediernes bevågenhed og et massehysteri blandt en masse fans, der var vanskeligt at styre. I denne omgang er trommeslageren fra Mabel, Christian Have, med i Konfetti, hvor han ærligt fortæller om, hvor latterligt hele gruppen på forhånd anså Melodi Grand Prix for at være. Men sejren i 1978 med sangen "Boom Boom" blev alligevel starten på et popeventyr, som Mabel fra starten havde drømt om. Derudover ser Jørgen de Mylius på en af de helt store internationale 70'er vindere fra Eurovision, og der bliver i denne uges show også plads til et mini tema over tyske sange. Vært: Ole Tøpholm
Det er sjældent, at en dansk grandprix-sang ender som et kommercielt radiohit i Sverige. Men det er hvad der er sket i år for de danske vindere Ben & Tan og vindersangen "YES". Det skal det handle om i denne uge, når de to danske vindere fra i år er denne uges gæster, hvor de blandt andet også fortæller om, hvordan det var at optræde i en tom Royal Arena i København til Dansk Melodi Grand Prix, og hvordan det var at få meddelelsen om, at dette års Eurovision blev aflyst. Jørgen de Mylius ser nærmere på en af de helt store danske klassikere. Denne uges Lytter Top 10 bygger på internationale anden pladser, og så er der også et musikalsk fokus i programmet på både finske og britiske grandprix-hits. Vært: Ole Tøpholm
Hjemme hos familien Heick har Melodi Grand Prix i årtier været en vigtig højtid, og i denne uge fortæller Annette Heick om hvordan det var at vokse op i en familie, hvor showet fyldte en hel del af tilværelsen. På et tidspunkt fik hun selv teenagedrømme om at være med. Dog drømte Annette Heick om at stille op for et andet land end Danmark. Hør hvilket, når hun er denne uges gæst i Konfetti. Denne uges hitliste fra en lytter har fokus på danske sange, men der bliver i Konfetti også plads til historien om, hvorfor Tyrkiet ikke længere ønsker at være med i Eurovision. Vært: Ole Tøpholm.
I 1990 blev hun verdensberømt i Danmark på en enkelt aften ved hjælp af at et let genkendeligt omkvæd og en stor rød drejeskivetelefon. Det er "Hallo Hallo" med Lonnie Devantier, der i år kan fejre 30-års jubilæum, og i denne udgave er Lonnie gæst, hvor hun fortæller om, hvordan det var som blot 16-årig at vinde et dansk melodi grand prix, og hvilke omkostninger det havde i privatlivet dengang. Derudover er der atter fokus på udenlandske hits. Der er "mini-tema" om Israel, og i ugens lytter top 10 skal vi til Italien. Vært: Ole Tøpholm
I denne uge er der fokus på, hvad der foregår bag kulisserne i DR, når sange og solister bliver udvalgt til et Dansk Melodi Grand Prix. En af musikindustriens repræsentanter, Henrik Sørensen, gæster denne uges show, hvor han giver et unikt indblik i, hvordan eksempelvis Brødrene Olsen fik comeback i konkurrencen for 20 år siden. I anledning af "Spil Dansk Ugen" bliver der udelukkende spillet danskproduceret musik i hele udsendelsen, og der bliver plads til hele to hitlister fra lytterne, der derfor begge udelukkende indeholder danske grandprix-sange. Derudover skal det også handle om Dansk Melodi Grand Prix 2021, der afholdes i DR Byen i København. Vært: Ole Tøpholm
I denne udgave skal vi have anden del af Helge Engelbrechts fortælling om de 10 gange, som han har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix ,og i dag har vi fokus på hans deltagelse fra 1988 til 2006. Og så skal vi denne udgave af Konfetti også stifte bekendtskab med et par næsten ukendte grandprix-sange med Otto Brandenburg. Jørgen de Mylius har fokus på tiden i 70'erne, hvor Melodi Grand Prix ikke blev sendt på dansk tv, og hvor det for danskere udelukkende kunne ses på svensk og tysk tv, og denne uges lytter top 10 bygger på tyske grandprix-bidrag, der har skrevet sig ind i den europæiske musikhistorie.
Niels Brinck er et navn, som fra den ene dag til den anden kom på alles læber i 2009, da han vandt Dansk Melodi Grand Prix med den Ronan Keating-skrevne 'Believe Again', og han sikrede efterfølgende Danmark en respektabel 13. plads i Eurovision Song Contest i den indendørs olympiske arena i Moskva. Efterfølgende blev Brinck ved med at forfølge drømmen om at vinde Eurovision for Danmark med sin egen singer-songwriter stil. I denne udgave af Konfetti fortæller han om sit høje ambitionsniveau. Konfetti fejrer samtidig Cliff Richard 80 års fødselsdag, og Jørgen de Mylius kigger på en af de sange, der gennem årerne er blevet diskvalificeret i Dansk melodi Grand Prix.
Konfetti drager i denne omgang på dansk vikingetogt. Det vakte nemlig stor opmærksomhed, da vi i Danmark for et par år siden stillede med et dansk hold, der fremførte en svensk skrevet sang med et islandsk islæt. De europæiske tv-seere elskede det og sendte Danmark med i toppen, mens fagjuryerne ikke brød sig om det. Rasmusen, der repræsenterede Danmark i 2018, er denne uges gæst. Derudover skal vi atter på tur i 80'erne sammen med Jørgen de Mylius, og denne uges lytter top 10 bygger på franske grand prix sange, så det bliver også i denne uge til en genhør med en række grandprix-hits, som vi ikke lytter til så tit i Danmark. Vært: Ole Tøpholm
Birthe Wilke var 20 år, da hun i 1957 vandt det allerførste danske Melodi Grand Prix sammen med Gustav Winckler på 'Skibet skal sejle i nat'. Hun vandt igen i 1959 med 'Uh, jeg ville ønske jeg var dig', og i alt har hun sunget 11 sange i Dansk Melodi Grand Prix. Værten Ole Tøpholm bringer i denne udgave et fyldigt interview med Birthe Wilke, som fortæller om hvordan det var at vinde i fjernsynets og tv-underholdningens barndom. Hun fortæller også om de mange følelser og bekymringer, der var forud for Eurovision i 1957, fordi det var tyskerne, der skulle arrangere Eurovision-finalen, kun 12 år efter 2. verdenskrigs afslutning. Jørgen de Mylius kigger på 80'er-minder og ugens lytter Top10 hylder de østeuropæiske sange.
I denne udgave af Konfetti er vært Ole Tøpholm på besøg hos den flittige sangskriver Helge Engelbrecht i Ansager. 10 gange har Helge nemlig været involveret i danske grandprix-sange, hvor han enten selv har stået helt i front eller været med på sidelinjen som sangskriveren. I programmet fortæller han om 80'erne, hvor det blev til sejr i 1987 med sangen "En Lille Melodi", som blev sunget af Anne Herdorf. Men sejren i 1987 blev efterfulgt af skænderier og dårlig stemning, der også nåede ud i dagspressen. Helge Engelbrecht fortæller hele historien om op- og nedturen. Derudover er Jørgen De Mylius på plads med andre anekdoter, og denne uges lytter Top 10 tager udgangspunkt i de sange, som Danmark har givet 1 point.
Konfetti hylder i denne uge de mange grandprix-fans, der hvert eneste år er med til at sikre festen ved både Dansk Melodi Grand Prix og Eurovision. Formanden for Melodi Grand Prix fanklubben gæster denne uges show. Det samme gør et par ægte grandprix-nørder, der er så vilde med showet, at de året rundt laver deres egne tv-programmer om det på nettet. Derudover er der masser af tilbageblik og nostalgi i hele udsendelsen. Vært: Ole Tøpholm
I mange år var Tommy Seebach den ukronede konge i Dansk Melodi Grand Prix. Sange som 'Disco tango', 'Krøller eller ej' og 'Under stjernerne på himlen har nemlig for altid ændret grandprix-historien i Danmark. DR's Melodi Grand Prix-show Konfetti hylder derfor i denne udgave Tommy Seebach. Otte gange har han haft en sang med, hvoraf han selv har sunget de syv af dem i perioden 1979 til 1993, og Konfetti bringer højdepunkter fra både op- og nedturene. Derudover er der som altid Top 10 fra en lytter samt anekdoter fra Jørgen de Mylius. Vært: Ole Tøpholm
Det kan være svært at tabe med samme sind som at vinde. Det handler DR's Melodi Grand Prix show Konfetti om i denne uge. Sangskriveren og produceren er Chief 1, der har deltaget seks gange i Dansk Melodi Grand Prix, er denne uges gæst. Tre gange er det blevet til sejr i Danmark, men alle gange er det blevet til nederlag i Eurovision. I Konfetti forklarer Chief 1 (Lars Pedersen) formålet med sine sange, og han fortæller om alle sine oplevelser med Melodi Grand Prix, der for ham begyndte i 1997, da han skrev sangen "Stemmen i mit liv" til Kølig Kaj, der vandt i Danmark, men tabte i Europa. Jørgen De Mylius har også fokus i denne uge på at tabe, når han kommer ind på fortællingen om den norske Eurovision-legende, Jahn Teigen. Derudover præsenterer Ole Tøpholm endnu en Top 10 fra lytterne.
Jazzoom tager dig i hånden og fører dig ind i jazzens univers. Her finder du nyheder om etablerede jazzmusikere og morgendagens stjerneskud. Her får du aktualitet, overblik, hører det nyeste og genopdager det ældste. www.dr.dk/p8jazz
Din vært Sebastian Saxton giver dig hver onsdag det nyeste musik, der er under radaren - nyt, uudgivet og uafhængigt fra Danmark og udlandet. Debut er programmet for de nysgerrige!
To timer udelukkende med "TOP 40" hits, overvejende fra '60'erne, 70'erne og '80'erne - dog med enkelte nutidige hits. En cocktail af danske og internationale "fuldtræffere" og historierne bag. Vært: Dan Rachlin. Produceret for DR af Munck Studios København.
Fyld din eftermiddag med nysgerrighed, udsyn og indsigt. Værterne fortæller vedkommende og inspirerende musikalske historier fra nær og fjern og spiller masser af god musik.
Slå vinduet op til baggården og musikken fra listige jazzkatte vil sørge for din eftermiddag.
Musiktjenesten giver dig dagens bedste musikhistorier og gør din eftermiddag hyggelig og sjov - og selvfølgelig fuld af god musik! Vi tester din musikalske viden i quizzer og finder de bedste sange inden for forskellige temaer sammen med dig. Velkommen indenfor!
Andrew Jensen præsenterer den nyeste musik på P4.
I Studie 5 er der musik på alle hylderne. Nyt såvel som gammelt. Få en historie med, kom med på opdagelse ude i den store musikverden og find den plade du ikke vidste lige var noget for dig.
To timer med det bedste fra P6 BEAT's pladehylde og med musiknyheder og daglige updates fra P6 BEAT-universet i selskab med din vært, Camilla Jane Lea.
Pelle Peter På P3 er Danmarks vigtigste musikprogram. Pelle Peter Jencel præsenterer dig hver dag for det bedste og mest spændende fra den danske musikscene med gæster, nye udgivelser og P3 Listen.
Den direkte vej til P2. Spørg om klassisk musik, del dine oplevelser eller ønsk musik. Kontakt os på mail, facebook eller twitter med #hejp2. Find os også i radioen alle hverdage 10-12. Vi bestræber os på at svare indenfor et døgn.
Med en stak plader i den ene hånd og en kop kaffe i den anden inviterer Mikael Simpson aktuelle og interessante gæster i studiet til afhøring. Simpson giver dig alt den musik, du ikke vidste, at du havde lyst til at høre.
Stemningen er afslappet og musikken klassisk. P2 Morgenmusik er den bedste start på dagen.
Begynd din dag med direkte morgenradio på P8 Jazz. Når madpakkerne skal smøres og morgentrafikken overvindes, kan det være rart med en behagelig playliste, en venlig vært og et par dagsaktuelle bemærkninger. Så værsgo'. Her er det.
Alle hverdagsmorgener får du det bedste og bredeste soundtrack til dagens første timer i sprødt selskab. Og så er det fra 07-10.
P5 Aften er non-stop musikradio.
Hver dag 19.20 gør vi klar til klassisk koncert i P2.
Vært: Alex Nyborg Madsen.
Musik fra film og computerspil. Jakob Stegelmann og hans medvært Ida Rud spiller ny og gammel symfonisk musik fra film, spil og tv-serier.