The Rolling Stones - historien om verdens største rockband 4:5

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

Lige siden starten af karrieren har Stones været kendt som nogle rebelske lømler, der nærmest har levet efter begrebet sex, drugs & rock 'n' roll med utallige skandaler og op og nedture i kølvandet. Medlemmerne er både kendte for at være nogle kyniske samarbejdspartnere, hårde at interviewe og også nogle krukkede superstjerner, der altid kommer for sent og er svære at lave aftaler med. Men holder det image vand når man møder bandet på tomandshånd og rent faktisk skal samarbejde med Stones eller de enkelte medlemmer hver for sig? Det skal vi komme nærmere ind på i det her afsnit, hvor vi møder to danskere som begge er kommet tæt ind på livet af The Rolling Stones i forskellige sammenhænge. Gæster: Søren Frost, Trommeslager i DR Big Band og Las Thomsen, PR Konsulent. Vært og tilrettelægger: Mikkel Falk Møller. Produceret af Munck Studios København.