P6 BEAT elsker
5:59:00

New Order og Joy Division

Nu kommer P6 BEAT elsker Joy Division og New Order! New Order udsender deres nye album "Music Complete" og derfor dedikerer vi seks timer til to af Englands mest indflydelsesrige bands. Joy Division og New Order var begge med til, at definere de to skelsættende musikgenrer "postpunk" og "elektrorock". To musikgenrer, som stadig lever og inspirerer musikere i 2015. Medvært er den danske sanger, producer og pladeselskabsejer Nikolaj Nørlund. Da han som teenager på Gentofte Statsskole fandt et New Order album på skolebiblioteket, blev det starten på en årelang forelskelse. I løbet af udsendelsen deler Nikolaj Nørlund og Anders Bøtter ud af deres kærlighed til mørket i Joy Division, fascinationen af pladeselskabet Factory, glæden ved New Orders elektrorockede successingler og farverige albums. Forvent sprudlende musikformidling, spændende gæster, fanhistorier og masser af plade nørderi, når vi gennemgår et af de bedste Joy Division eller New Order albums. Hvilket album, skal du være med til at bestemme. Som altid slutter vi af med Lytternes Top 10, hvor du også kan være med til at bestemme hvilke 10 Joy Division og New Order numre, der er de bedste. Værter: Nikolaj Nørlund og Anders Bøtter.

Flere i samme serie

    Musik