Live kanaler

Sort Søndag
2:46:29

#488: Baest Fokus

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

I anledning af udgivelsen af Baests 3. fuldlængde album "Necro Sapiens" sætter Bøtter og Trolle skarpt fokus på det fremadstormende Århus-dødsmetal-orkester! Du får hele historien lige fra musikundervisningen på Odder Gymnasium, til den første koncert på Royal Metal Fest, til triumftog på Copenhell og Roskilde Festival og helt op til det nye album, som hyldes og debatteres grundigt! Desuden kaster vi horn til ære for den netop afdøde Entombed forsanger LG Petrov, som har været en stor inspiration OG tager en snak med Dawn Of Demise om den gamle- og den nye danske dødsmetalskole. Udsendelse nr. 488. Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle Medvirkende: Simon Olsen (Baest), Bjørn Jensen (Dawn Of Demise), Emil Thøgersen (Embryo + Lydtekniker). Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre, "Musiknyt" sørger for at holde dig helt opdateret og hver måned gennemgås et klassisk metal album i "Månedens Mesterværk".