Orientering

Onsdag 14. nov. 2018

Følg serie?

Log ind for at følge programmer, og finde dem under “Mine Programmer”

"Et nederlag" - lyder det bl.a. fra den britiske premierminister Theresa Mays bagland. Oprøret ulmer internt hos de konservative efter, at May har indkaldt sine ministre til møde om den nye aftale, hun har udformet med EU. Flere parlamentsmedlemmer har allerede nu erklæret, at de vil stemme nej til aftalen. Vi får sidste nyt fra London og Bruxelles. Det makedonske politi har udstedt en international arrestordre på landets tidligere konservative premierminister, Nikola Gruevski. Gruevski er stukket af fra en fængselsdom på to år for korruption, som omfatter valgsnyd og magtmisbrug. På Twitter har han meddelt, at han er taget til Budapest hvor han vil bede om politisk asyl. Regeringens klimaudspil blev fremlagt for lidt over en måned siden under stor mediebevågenhed i en elbus i København. Men nu siger regeringen, at udspillet ikke vil blive forhandlet som én samlet pakke. Den skal i stedet deles op og forhandles område for område, lyder det i dag fra klima- og energiminister, Lars Christian Lilleholt. Den udmelding vækker forundring hos både forskere og politikere, der kalder det for en useriøs løsning. Vi får en vurdering af konsekvenserne af, at man ikke forhandler klimapolitik sammenhængende. Marianne Skovlund og Mathias Bay Lynggaard er dagens værter. Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering
  • Theresa May orienterer sin regering om Brexit-aftalen

    01:31
  • Brexit-detaljer set fra Bruxelles

    11:39
  • Tidligere premierminister dømt for korruption søger asyl i Ungarn

    18:58
  • Forskere: Useriøst at forhandle klimaaftale i små bidder

    25:26
  • Lokalpolitiker vil hjælpe borgere med at sagsøge kommuner i sager om førtidspensioner og flexjob med ny forening

    32:08
  • Den mindste del af migrationen giver størst politisk effekt

    40:43
  • Nordirland i centrum af Brexitaftale

    47:22
  • Theresa May får svært ved at overbevise sin regering om Brexitaftale

    1:01:12
  • LA afviser kritik: det skal være endnu sværere at få førtidspension

    1:10:58
  • V: Nødvendigt at dele klimaforhandlingerne op

    1:19:03
  • Merkel ønsker EU-hær, men er ikke lun på fransk model

    1:30:53
  • Handel med svin førte til spredning af MRSA

    1:38:25
  • Mays vanskelige vej til Brexit-aftalen

    1:45:36

Flere i samme serie

    Nyheder & Aktualitet