Djævlen i detaljen
DR's krimipodcast. Hver uge undersøger vi nye og gamle kriminalsager og går bag om opklaring, forbrydelse og straf. Produceret for DR af Filt Cph.
I 2008 står Tayeb Si M'Rabet bag det største røveri i Danmarkshistorien, hvor der bliver stjålet 62 millioner kroner fra en værdicentral i Brøndby. Han bliver anholdt og dømt i den sag, men nu er han på spil igen. Denne gang er en værdicentral i Taastrup målet. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Sophie Lier. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
I 2003 bliver Kathleen Folbigg kendt skyldig i at have dræbt sine fire børn. Hun er dermed den største kvindelige seriemorder i Australiens historie, og hun bliver i medierne kaldt den mest hadede kvinde i landet. Men et forskerhold fra Aalborg kan nu dokumentere, at to af børnene led af en sjælden genfejl, der kan give hjertestop. De vil derfor have sagen genåbnet. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Ove Kryger og Frank Bøgh fortæller for første gang om deres tid som undercover i 70'erne. De to politimænd afslutter deres mission i Aalborg og rejser videre. Undervejs er de flere gange ved at blive afsløret og det hele er for alvor ved at gå i vasken, da Ove forelsker sig. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Politimændene Ove Kryger og Frank Bøgh fortæller for første gang om deres tid som undercover i 70'erne, hvor de skal infiltrere narkomiljøet og en voldsparat venstrefløj i Danmark. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En mand i pænt jakkesæt ringer på Jyllands-Postens kontor på Kongens Nytorv i København i januar 2009. Manden er charmerende og veltalende, og han siger, at han gerne vil have bragt en annonce på forsiden af avisen. Men mandens egentlige mål er en helt anden end at få bragt en annonce. Han hader Jyllands-Posten og er dukket op på avisens kontor, fordi han gerne vil se lokalerne indefra. Det vil han, fordi han er i fuld gang med at planlægge et brutalt terrorangreb. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
"Perkerluder, skrid hjem til der hvor du kommer fra". En muslimsk kvinde bliver d. 13. februar i år overfaldet af et ældre ægtepar foran Harald Nyborg i Gladsaxe. Kvinden får skader på det meste af kroppen og hun får også en hjernerystelse. Under overfaldet bliver hun kaldt racistiske smædeord, men politiet vælger ikke at sigte det ældre ægtepar for en hadforbrydelse. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Anders Hamann og Nicholas Durup Thomsen. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En kvinder vågner ved at nogen er i gang med at bryde ind i huset. Hun ringer til sin datter, som ikke tager den, men kvinden lader telefonen være imens der indspilles en uhyggelig besked på telefonsvareren. Kvinden ender med at miste livet og i denne uge blev der afsagt dom i sagen om drabet på lægen i Tisvildeleje. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Der er gennembrud i sagen fra Rude Skov. Rejseholdet er kommet på sporet af en mand, der påstår at være far til den halshuggede mand. Dette er anden del i sagen om drabet fra Rude Skov i 1973. I denne episode følger vi i hælene på Rejseholdets mand Ove Kryger, der skal igennem en efterforskning, der både sender ham ombord på Oslo-båden og til Israel, for at komme nærmere et svar på, hvem gerningsmændene er. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Fem unge mænd fra en lokal rideskole er på hesteryg i Rude Skov. Pludselig får de øje på en mand, der ligger bagbundet i skovbunden. Da de nærmer sig manden, får de et chok. Han er halshugget. Manden har ingen papirer på sig og ingen er meldt savnet. Så det lokale politi tilkalder Rejseholdet. 'Djævlen i detaljen' fortæller i løbet af i år om Rejseholdets arbejde, fordi det for nyligt er blevet besluttet, at Rejseholdet skal genopstå. Dette er første del i sagen, som er meget makaber og indholdet kan virke stødende for nogen. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En nat i slutningen af 70'erne går en italiener over Nytorv i København. I en Irma-pose har han en bombe. Pludselig går bomben af. Italieneren bliver slynget op over et 2 meter højt pissoir. Hans venstre arm bliver revet af og hans ansigt bliver knust. Det var ikke planen, at italieneren skulle slå sig selv ihjel. Planen var at intimidere statsminister Anker Jørgensen. Djævlen i Detaljen handler i dag om den mest voldsomme sag om trusler mod en dansk statsminister. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Det er tidlig aften på bostedet i Roskilde. En psykisk syg mand har i løbet af dagen nægtet at tage sin medicin. Han har i stedet røget hash og taget amfetamin. Nu beordrer stemmerne i hans hoved ham til at slå en sosu-assistent på bostedet ihjel. Og det gør han. Sosu-assistenten er én ud af hele 6 medarbejdere, der er blevet dræbt på job på danske bosteder siden 2012. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Det er forår i Rungsted, og der bliver drukket udsøgt hvidvin i haverne til de dyre strandvejsvillaer. Pludselig bliver den idylliske stemning afbrudt af skud, der skærer igennem luften - og kort efter lyder der høje råb og skrig. To kriminelle grupperinger er stødt sammen i et voldsomt opgør, der betyder, at en 20-årig mand bliver skuddræbt. Otte personer sigtes efterfølgende for drabet, men da alle er tavse om episoden, har det ikke været muligt at bevise, hvem der trykkede på aftrækkeren. Alle bliver frikendt, så nu er en morder på fri fod. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En gigantisk demonstration er på vej mod klimatopmødet COP15 i Bella Centret i København, hvor alle verdens ledere er samlet. Nogle få af demonstranterne - en gruppe ved navn Sort Blok - vil storme bygningen. Politiet anholder derfor 905 personer fra demonstrationen på forhånd og lader dem sidde i rækker på den iskolde asfalt i timevis. De tisser i bukserne og nogle af dem besvimer. Det er den største masseanholdelse herhjemme, der senere i retten blev erklæret ulovlig og politiet mener stadig, at man potentielt har undgået en kaotisk situation som den, man så i USA i starten af i år, hvor demonstranter stormede Capitol Hill. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse: Nicholas Durup Thomsen & Anders Hamann. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Mens de fleste står og laver aftensmad, får beboerne i boligblokkene i Sennepshaven i Herlev sig en ubehagelig overraskelse. Lige udenfor deres vindue kan de se den svenske bande Dødspatruljen brutalt likvidere to mænd fra en rivaliserende bande. Tre af mændene fra Dødspatruljen bliver sidste år dømt til fængsel på livstid for drabene og bliver dermed en del af de i alt 10 livstidsdomme, der faldt i 2020. Det er et rekordhøjt antal. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse og mix: Tobias Ingemann. I redaktionen: Anders Hamann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
To mænd er blevet stukket ihjel i deres lejlighed. Alle ledninger til lamper og telefoner i lejligheden er klippet over - og der mangler to vhs-bånd og en vhs-afspiller. Sagen er for stor en mundfuld for det lokale politi, så Rigspolitiets Rejseholdet bliver tilkaldt. 'Djævlen i detaljen' fortæller i løbet af i år om Rejseholdets arbejde, fordi det for nyligt er blevet besluttet, at Rejseholdet skal genopstå. Dette er første afsnit. Vært: Per Lysholt. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Da Natascha Kampusch som 18-årig flygter efter at have været indespærret i en kælder i over 8 år, forestiller hun sig nok, at hun vil komme ud til en verden, der vil tage godt imod hende. Men det sker ikke. Hun bliver i stedet mødt af konspirationsteorier og ondsindede rygter. Djævlen i detaljen handler over to afsnit om indespærringer. Andet afsnit handler om offeret Natascha Kampusch, som fik frarøvet sin barndom af en kidnapper og som siden har fortalt vidt og bredt om sin historie. Det første afsnit handler om gerningsmanden Josef Fritzl. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse og mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
I foråret 2009 tager to danske journalister til Østrig for at forsøge at få svar på, hvad der har skabt monsteret Josef Fritzl. Den ene kigger Fritzl direkte i øjnene inde i retssalen - den anden tager til Fritzls fødeby Amstetten for at finde svar. Djævlen i detaljen handler over de næste to afsnit om indespærringer. I første afsnit møder du gerningsmanden Josef Fritzl. I det andet afsnit møder du offeret Natascha Kampusch fra en helt anden sag om indespærring, som også foregår i Østrig nogle år forinden. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse og mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En kvinde forsvandt i efteråret og politiet har varetægtsfængslet en mand, der lige inden kvindens forsvinden har lavet internetsøgninger på "havdybde", "olietønder" og "forsvinden". Politiet behandler nu sagen som en drabssag, men hvor er liget? Det forsøger nyuddannede danske politihunde at opklare. Vært: Per Lysholt. Mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
Theis Ehler Molin har aldrig været i en retssal før og sagen om drabet i Nordskoven på Bornholm sender ham på en moralsk og følelsesmæssig rutsjebanetur. For hvordan dækker man en drabssag, når sporet leder én imod sit eget politiske ståsted og man derudover pludselig identificerer sig med en af drabsmændene? Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse og mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
En kvinde blev slået ihjel på Bornholm i 1997. Men her 23 år senere er mordet stadig uopklaret, og det ærgrer en tidligere chef for Rejseholdet. For et mord i et lille samfund som Bornholm har meget større konsekvenser end i en storby. Vært: Per Lysholt. Tilrettelæggelse og mix: Tobias Ingemann. Redaktør: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
I 4. division er der albuerum og plads til, at værterne kan mene mere, end man almindeligvis hører på P1. Adam Holm tager sammen med et skiftende panel af garvede journalister, mediefolk og kulturpersonligheder hver fredag aktuelle kulturhistorier under kærlig og uhøjtidelig journalistisk behandling.
Klog på Sprog er programmet, der interesserer sig for, leger med og endevender det sprog, vi alle sammen taler til daglig. Adrian Hughes er værten, der sammen med et veloplagt panel, er helt vild med dansk.
Hver dag direkte fra Københavns Domkirke.
I podcasten Knaldromaner dykker værterne Barbara Nyholm og Camilla Boraghi ned i en verden af bøger for at finde ud af, hvordan litteraturen portrætterer sex, lidenskab, erotik og kærlighed. Påvirker det den måde, vi er seksuelle på? Inspirerer eller forvrænger det? Er sex i ord tacky eller smukt? Det finder de to værter ud af, når de dissekerer de bedste passager i kendte romaner.
Kulturen på P1 er programmet, der oplever kulturen med både hjerte og hjerne og åbner døre til begejstring, indsigt og eftertanke.
Jakob Stegelmann og Troldspejlets redaktion fortæller nyt fra fantasiens verden i spil, film, bøger og tegneserier - med anmeldelser, baggrund og arkivklip. Det klassiske tv-program i podcast-rammer.
Et aktuelt ugemagasin med nyheder, reportager og samtaler om interessante tendenser og nødvendig litteratur. En time i selskab med de vigtigste forfattere og andre bogfolk med noget på hjerte. Vært: Nanna Mogensen.
Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv. Det kan være store beslutninger, komplekse livsovervejelser eller helt almindelige forsøg på at få et moderne liv til at hænge sammen med arbejde, fritid og familie. Med udgangspunkt i filosofien og idéhistorien er Supertanker et program, der skaber tid til eftertanke og refleksion. Vært: Carsten Ortmann.
DR's historiepodcast. Hver uge undersøger vi en afgørende nyere historisk begivenhed. Vi opruller de dramatiske forløb, der gemmer sig bag de velkendte fortællinger, og giver med nutidens øjne et bud på, hvorfor historien gik, som den gik. Vært og tilrettelægger: Martin Grønne.
Troen i verden og verden i troen. To udvalgte gæster betragter et udvalg af ugens begivenheder fra et religiøst og åndeligt perspektiv. Vigtige aktuelle emner indenfor tro, kirke og religion vendes og drejes.
Anders Laugesen rejser ind i troens verden og besøger et særligt trosmiljø. Her møder han mennesker, som på forskellige måder er optaget af og lever med troen.
Bristede hjerter, ensomhed, traumatiserende oplevelser, misbrug, besværlige forældre. TVÆRS giver dig fortællinger om alt det, der kan gøre ondt i livet. Fortalt af dem, der selv har oplevet, overkommet og overlevet det. TVÆRS inspirerer til at leve og finde en vej ud af livets mørke tider.
DR's formidlingspris Rosenkjærprisen tildeles en person, der evner at gøre vanskelige emner tilgængelige for et bredere publikum i en forståelig og levende form. Oplev her en række foredrag med blandt andre Eske Willerslev, Peter Lund Madsen, Svend Brinkmann, Anja Dalgaard-Nielsen og Peter Øvig Knudsen.
Hver uge tager Per Juul Carlsen og co. dig med ind i filmens vidunderlige verden via kritiske anmeldelser, spændende reportager og portrætter.
I Bogselskabet deler vi gode læseoplevelser med hinanden, og lytterne inviteres med, når Anne Glad møder en række af Danmarks aktuelle forfattere. I hver episode af Bogselskabet fortæller forfatteren om sin seneste bog, sin hovedperson og om at skrive. Med Bogselskabet får du en chance for at rykke lidt tættere ind i forfatterens tanker. Vært: Anne Glad.
Zissel Astrid Kjertum-Mohr har været i lære hos kultureliten i et år. Det har givet hende en bedre kropsholdning og et bedre sprog. Hun har fået at vide, hvornår hun skal klappe, og hvornår hun skal buhe, i en teatersal. Hun har lært at skjule sine rygdeller og konversere til receptioner. Men det kniber stadig med at bryde igennem glasloftet. Derfor vil Zissel nu undersøge, hvordan hun kan blive mere magtfuld. Hun vil opsøge de personer i landet, der har mest magt. Dem, der træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv. De må kunne give hende opskriften på succes og indflydelse.
Hvorfor tror du på Gud? Ugens gæst fortæller om det øjeblik der blev afgørende for hans eller hendes tro. Et program om troen, tvivlen og skæbnen. Vært: Iben Maria Zeuthen.
Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys.
Panorama er en radiofonisk guide til en mangfoldig verden. Uge efter uge bringer programmet reportager fra nær og fjern.