MIXTAPE - Privatfest med Emil Lange
Fyld dit glas og kickstart din fest med det stemningsfulde MIXTAPE fra DRs musikvært Emil Lange, der giver dig dansable bangers, som får din privatfest til at eksplodere.
Privatfesten er startet, men den er ikke for dig, der elsker at synge med på alle de gamle klassikere. Ugens MIXTAPE er nemlig smækket sammen af spritnye numre fra både Riton og R3HAB, som bare ligger klar til at banke ind i både trommehinder og knæskaller.
Langefar tænder op under det elektroniske og smager til med passende mængder hiphop og pop i en lækker anretning, der både indeholder Don Diablo og Major Lazer. Serveres skoldhed og straks!
Ugens MIXTAPE hiver klaphatten frem og sparker døren til privatfesten ind med de danske kunstnere, sangskrivere og producere, der gør det bedre end de fleste.
Du kan hamre alt fra vand til hvidvin på ugens MIXTAPE, der hiver fat i både Mura Masa og Szim og sørger for, at du kan samle energi til en kæmpe aften!
Det er pop, men det er ikke rigtig pop, og på ugens MIXTAPE giver det hele mening, når både INNA og FR!ES kommer forbi for at banke forårets optimistiske basarm ind i ørerne på dig!
Gør dig klar til at crowdsurfe på den ene ven i din smitteboble, der kan holde til vægten af The Prince Karma og Arash, når de smadrer direkte ind i din privatfest. Langefars MIXTAPE er her for at gribe dig lige meget hvad.
Privatfesten er gået i baren og giver den op for alle de stive smørhofter, der ikke er kommet for at ramme floor. Kesi, Tyga og Saweetie skal nok få dig varm alligevel.
Verdens bedste privatfest disker op med verdens bedste playliste. Længere er den ikke, så riv tøjet af og find stempelarmen frem til et kælent mix af Rihanna og Benjamin Hav.
Naboernes tålmodighed er ved at være brugt op, og din privatfest synger på sidste vers. Mit MIXTAPE sørger for, at nattens sidste time også bliver den sindssygeste med både Farveblind og 50 Cent.
Det er fri adgang til privatfesten, hvis du har pailletter på skjorten i dag. Mit MIXTAPE spoler tiden tilbage og sætter ild til din Travolta-finger med et vanvittigt mix af både Lipps Inc. og Donna Summer. Knap op, og tag din mor med!
Mit MIXTAPE rykker simpelthen privatfesten ud på klubben, når både Skrillex og Dubdogs banker musikalsk energidrik direkte ind i blodbanerne på dig og kører fri bar i basarm.
Der er moderne hiphop på anlægget, når navne som Stormzy og T-Pain tænder op mit MIXTAPE og gør det nemmere end nogensinde at tømme den musikalske lommelærke lige ned i nakken!
Det gør ikke noget, hvis du ikke har fået støvsuget konfettien fra nytår op endnu, for mit MIXTAPE er kommet for at fyre op for festen igen igen, og både Branco og Saweetie er med!
Mit MIXTAPE giver dig rave til langt ind i næste uge, når både Kage og TooManyLeftHands stikker ild til jackstikket. Prøv at tænde dit romerlys foran bassen til det her!
Tiden er kommet til, at vi går fuldstændig amok, du og jeg, så på mit MIXTAPE har jeg samlet den helt hårde trap fra både Travis Scott og Nicki Minaj. Så moshpitter vi det her år i gang!
Nytårsplaylisten skuffer altid. Men ikke i år! Langefar har dig, og på mit MIXTAPE har jeg samlet både Spice Girls og Showtek til den ENESTE nytårsplayliste, der betyder noget! Kæmpe selv tak.
Det er no surprise, men der er ingen regler på mit MIXTAPE, hvor jeg denne gang har samlet mine ultimative danske yndlingsnumre fra både Kesi og Junior Senior. Naboklage om 3, 2, 1...
Har du glemt, hvordan det lød ude på klubberne? Så kan mit MIXTAPE lige minde dig om det med Gilli, Saweetie og twerk-garanti! Selv tak!
Mit MIXTAPE vælter ind ad døren igen med et overfyldt bæger af nyt og blandet fra både Tessa og Diplo. Det kommer til at sjaske ud over hele dit stuegulv fra start til slut!
Okay, okay! Ugens privatfest tager dig tilbage til mit drengeværelse, hvor min barndoms-boomblaster allerede var garant for et brandvarmt MIXTAPE. Vi snakker Danny Kool, vi snakker Xzibit, vi snakker de helt tunge typer! Kom så!
Neonlys sætter lyden og sørger for selskabet til din aften med aktuelle musikgæster, løftet stemning og cremen af det bedste nye musik.
Hver dag 19.20 gør vi klar til klassisk koncert i P2.
P5 Aften er non-stop musikradio.
Psykologiprofessor Lene Tanggard har brugt et helt liv på at udforske kreative processer. Hvad inspirerer os, hvordan kommer vi på de ideer vi gør og hvilken rolle spiller den musik vi eventuelt lytter til undervejs? Det er det Lene Tanggaard vil undersøge, når hun nu tager rundt i Danmark og hver uge åbner døren til en velkendt danskers kreative værksted. Vært: Lene Tanggaard. www.dr.dk/p2
Karen Rosenberg er nyforelsket. I jazz! Sangeringen, der i mange år foldede sig ud på R&B-scenen, har kastet sig hovedkulds i armene på jazzen og helliget sig den som sit primære udtryksområde. I "Forelsket i jazz" tager hun lytterne med ind i jazzuniverset, der med store sangerinder, improvisationer og uendelig mange evergreens i stigende grad inspirerer nær sagt alle andre moderne musikgenre. Vært: Karen Rosenberg. Produceret af Munck Studios København.
Vært: Charlotte Mørck.
Dig, mig og dansk musik. Vært: Carsten Holm.
Status samler op på ugens højdepunkter fra musikkens og P6 BEAT's verden. Vært: Jonas Hansen.
Mikael Simpson rejser videre ind i "Al den Jazz" på P8 Jazz. Med sig har han en kop kaffe, sin nysgerrighed og en rejseledsager. Simpson giver dig "Al den jazz", du ikke vidste, at du kunne rumme. Produceret for DR af Munck Studios København.
I "Dobbelt op" spiller Kirsten Siggaard musik af kunstnere, som hun selv elsker og lytter til og krydrer musikken med personlige fortællinger fra et liv på og bag scenen med nogle af de største danske og udenlandske stjerner. Produceret for DR af Munck Studios København.
Louise Lolle og Lydmor i en vild og uforudsigelig rejse gennem det smukke, smertefulde og magiske skabende liv.
Sprød og spritny jazz fra ind og udland. Vært Niels Christian Cederberg børster støvet af skuldrene og langer hver uge nye håndplukkede skiver over disken.
Vært: Mads Axelsen.
Max Fage-Pedersen præsenterer højdepunkter fra de danske koncertsale - alt det du ikke nåede at få hørt - og tager et kig frem mod det mest interessante i den kommende uge.
Syng dagen godt i gang med Kaya Brüel og Ole Kibsgaard. Hver morgen kan du synge med på to sange efter en kort opvarmning.
Vi kender alle det med at en sang, kan beskrive og sætte ord på de følelser og tanker man selv har, men ikke kan få formuleret. Sangskriver er et musikprogram, der giver lytterne en helt speciel mulighed for at komme tættere på deres idoler og samtidig få skrevet en sang specielt forfattet til dem. Hver lørdag vil Jonas Gülstorff forsøge at skrive en sang baseret på lytternes liv, med hjælp fra en kendt musiker. Emnet er op til lytterne, men udfordringen bliver, om Jonas og hans gæst kan nå at skrive en sang på to timer, og fremføre den live i slutningen af programmet. Jonas har tidligere skrevet sange til kunstnere som Szhirley, Rasmus Nøhr med flere, og som lytter vil du få et unikt indblik i en sangskrivers allerhelligste rum, og i den svære, men også livgivende sangskriverproces, og samtidig være den første til at høre en ny sang blive fremført af ugens gæst. Send dit forslag til sangemner til sangskriver@dr.dk.
I Verdenssituationen på P6 BEAT betragter vi vores klode fra et helikoptervindue, når vi spejder efter tendenser og nye retninger i samfundsudviklingen. Vidende gæster udlægger teksten inden for deres felt og kommer med deres bud på verdenssituationen. Du bliver klogere på verden omkring dig, og du gør det til tonerne af den musik, du kun finder på P6 BEAT. Vært: Henrik Aagaard.
Ta' dig en time ekstra med morgenkaffen og avisen. Hotellets vært Ole Jacobsen sørger for, at du får den rette musik til en god og behagelig søndag formiddag i selskab med nogle af verdens bedste sangere og musikere. (Sendes også tirsdag 19.03).
Steder sætter aftryk i mennesker og fortæller os hvem vi er. Cæcilie Iburg Printzlau går på opdagelse på steder, du måske troede du kendte.