Download af spil

Appen indeholder spil som alle kan spilles direkte fra appen hvis enheden har adgang til internet. Man kan også vælge at downloade spillet så det kan tilgås uden internetadgang. Skal du f.eks. på en lang køretur kan det være en god idé, at gå ind og downloade de mest spillede spil mens du har internet, som så kan tilgås uden internet senere.

Sådan downloader du spil:
å spiloversigten er der ved alle spil et ikon med en pil nedad i øverste højre hjørne. Denne knap downloader spillet på din enhed. Når spillet er downloadet, vil der fremkomme et ikon med et flueben. Det betyder at spillet også kan spilles, når enheden ikke har adgang til internettet.

Sådan sletter du et spil:
Er der ikke længere brug for at kunne tilgå enkelte spil uden internetadgang, kan du se hvilke spil der er downloadet og slette dem fra din enhed. Se listen under fanebladet "Pladsforbrug" på forældresiden i appen og tryk på ikonet med skraldespanden for at slette. Det vil frigøre plads på din enhed.

En begrænset udgave til ældre enheder/styresystemer

Vi gør alt, hvad vi kan, for at Ramasjang-appen fungerer så problemfrit som muligt for alle, og vi ønsker at flest mulige børn skal kunne få glæde af Ramasjang-appen. Derfor tilbyder vi også appen til ældre enheder og styresystemer, selvom disse ikke længere supporteres af Apple - dog i en begrænset udgave.

Den begrænsede udgave er nødvendig, fordi de forældede styresystemer og devices ikke kan afvikle den fulde app på et tilfredsstillende niveau. Ældre enheder har generelt svært ved at afvikle apps og der må forventes længere loadtider.

Ældre enheder som ikke længere supporteres af Apple og som derfor får den begrænsede forside:

  • iPad 2
  • iPad 3
  • iPad 4
  • iPad Air
  • iPad Mini
  • iPad Mini 2
  • iPad Mini 3
  • iPhone 4S
  • iPhone 5
  • iPhone 5C
  • iPhone 6
  • iPhone 6 Plus

Nogle spil vil ligeledes ikke være tilgængelige på ældre enheder.

Nyere enheder vil få tilbudt den fulde app.

Oplever du problemer

Der kan være forskellige årsager til at du oplever problemer i appen. Nedenfor har vi lavet en guide, så du forhåbentlig kan få løst dit problem hurtigst muligt.

Typiske årsager til problemer i appen:

  • Har du internetforbindelse? Uden internet er det kun indhold, du har downloadet der vil fungere. Det øvrige indhold er ikke tilgængeligt uden internetadgang.
  • Har du den nyeste version af appen? Gå i App Store og søg efter Ramasjang. Står der "Åbn" har du den nyeste. Står der "Opdater" skal du opdatere.

Har du en iPad 2 eller andet ældre device? Se guiden herunder.

Hvis du fortsat oplever problemer med appen

Hvis du stadig oplever problemer med appen, kan det skyldes, at din enhed mangler "motorkraft". Dette problem opstår især for ældre enheder. Du kan afhjælpe dette problem ved at følge nedenstående gode råd. Du behøver ikke at gennemføre dem alle, hvis appen begynder at køre som ønsket. Men vi anbefaler, at du som minimum gennemfører de første tre råd:

  1. Slet apps, du ikke længere bruger. Tablets og telefoner bliver over tid fyldt med både apps, fotos og video, som fylder på din enhed. Det vil frigive plads til de apps, som du fortsat anvender, hvis du sletter gamle apps. Du fjerner en app ved at holde nede på app-ikonet, indtil du bliver præsenteret for en mulighed for at slette. Du kan slette flere apps ved at gå via Indstillinger > Generelt > iPhone lagringsplads. Billeder og video slettes under "Fotos". Her kan du markere flere på én gang og slette.
  2. Genstart din tablet/telefon, efter du har slettet apps. Så forsvinder de både fra den midlertidige og den permanente hukommelse.
  3. Fjern baggrundsopdateringer fra apps, som du stadig har på din enhed – eksempelvis fra sociale medier, mail, kalender eller spil. Gå ind i Indstillinger > Generelt > Opdater i baggrunden og behold kun de vigtigste.
  4. Opdatér til nyest mulige operativsystem. Gå i indstillinger > generelt > softwareopdatering og tjek, om der er mulighed for en softwareopdatering. Det kræver internetadgang.
  5. Ryd din browserhistorik i din browser (f.eks.Safari). Gå ind i indstillinger > safari > slet historik og website-data. Det kan give lidt længere loadtid næste gang, man besøger en internetside, men det fjerner også en masse data fra tidligere besøgte sider, som kan tage motorkraft.
  6. Slet downloadede spil i Ramasjang-appen, som er hentet ned til din enhed. Se listen over downloadede spil under fanen "Pladsforbrug" på forældresiden i appen. Bemærk at spillene ikke længere vil kunne tilgås uden internetforbindelse hvis de slettes. Men det kan frigøre noget plads på din enhed, som gør at du ikke længere vil opleve problemer.
  7. Fjern notifikationer (beskeder fra sociale medier, spil eller lignende). Ligesom ved baggrundsopdateringer skal de apps, som tilbyder dette, hele tiden bruge ”motorkraft” på at lytte efter nyt, som kan sløve din tablet eller telefon. Gå ind i Indstillinger > Meddelelser og slå dem fra under "Tillad meddelelser".
  8. Slå lokalitetstjenester fra. Selvom lokation er nødvendigt for at bruge apps som Google Maps, er den også en service, som ligger i baggrunden og bruger "motorkraft". Gå ind i Indstillinger > Anonymitet > Lokalitetstjenester og slå den fra.

Oplever du fortsat problemer med appen?

Så er du velkommen til at kontakte os via kontaktformularen her.