Hjælp børn i Syrien ved at gøre en god gerning. Se her hvordan

Gør en God Gerning og støt Danmarks Indsamling 2022

Når et barn gør en god gerning, giver Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling. Pengene går til et Røde Kors-projekt i Syrien, der hjælper udsatte børn og unge til at få en uddannelse og skabe en god fremtid for dem selv. Vi laver Gode Gerninger på Ramasjang og Ultra fra den 4.-29. januar 2022. Projektet er en del af Danmarks Indsamling 2022.

Du kan gøre en god gerning, måske med en ven, alene eller med dine forældre.

I Ramasjang vil vi rigtig gerne se din Gode Gerning. Så når du er helt færdig, så send den ind til Ramasjang.

Sådan skal du gøre!

  1. 1

    Gør en God Gerning og optag en video med dig selv mens du udfører din Gode Gerning

  2. 2

    Send din video til godegerninger@dr.dk

  3. 3

    Hold øje med Ramasjang i TV og på DRTV og se om du kan se dig selv og din Gode Gerning. Vi lægger udvalgte videoer i Ramasjang på DRTV og bruger dem i tv-spots i Ramasjang-tv.

OBS: Dine forældre skal give samtykke. Har du uploadet en video accepterer du/I, der er med på videoen, at DR må bruge den i sin helhed eller i redigeret form og offentliggøre indholdet på DRs platforme - både DRs sociale medieplatforme eller TV kanaler.

Hvad er en god gerning?

Det kan være mange ting. I musikvideoen her giver Nanna, Jonas og Nova inspiration til, hvad man kan gøre. Men det kan også være dit barn har sit helt eget bud på, hvad der er en god gerning. I kan finde mere inspiration på dr.dk/godegerninger, eller hos samarbejdspartnerne FDF, Friluftsrådet og landets biblioteker, som giver masser ideer til både gode og grønne gerninger, man kan lave. Hos DR Lær kan man finde undervisningsmateriale, der bl.a. starter gode samtaler om, hvad en god gerning er for en størrelse. Find materialet på dr.dk/spire (børnehaver) og dr.dk/skole (indskoling).

Hvor stort et beløb, vi får samlet ind, bliver afsløret under det store Danmarks Indsamling-show, som bliver sendt på DR1 lørdag den 29. januar 2022.

FacebookTwitter