Alle følelser er okay og vigtige at tale om. Den erfaring skal de yngste gerne tage med sig, når de har set den nye sæson af Ramasjangs serie Luk op Luk i.

I otte nye afsnit af Luk op Luk i udforsker værterne Katrine Bille og Sofie Torp situationer, hvor svære følelser - gode som svære - kan opstå.

Ramasjang sætter følelser på dagsordenen, så børnene kan blive klogere på, hvordan følelserne ser ud og ikke mindst mærkes.

- Det er vigtigt at tale med børn om deres følelser. Børn skal indgå i mange sociale arenaer, hvor de skal aflæse, hvad der er rigtigt at gøre, og hvordan man er sammen, siger Hanne Damgaard Petersen.

Hun er børnehaveklasseleder på Morten Børupskolen i Skanderborg, der bruger Luk op Luk i-programmerne i sin undervisning.


Det er okay at være ked af det

Morten Børup Skolen bruger Luk op, Luk i i undervisningen, fordi de giver voksne en ramme at tale ind i om et abstrakt emne som følelser.

- Det giver mulighed for at vise, at andre har de samme følelser, og at det er okay at være bange, ked af det eller glad, siger børnehaveklasselederen.

Hun mener, at Luk op Luk i rammer ind i de følelser, børnene tumler med. Programmerne giver mulighed for at sætte ord på de følelser, man kan have, når man er et barn.

I den nye sæson af "Luk op Luk i" tager de to værter fat i situationer, hvor store følelser kan opstå: Venner, fødselsdag, sove ude, sig pyt, genert, krudt i røven, søskende og farvel.


Krudt i røven

Ramasjang sender i alt otte programmer, der inspirerer børnene fra alt til at sige pyt og til at forholde sig til, at man har krudt i røven.

- Der er forskel på, om man er vred, trist eller ked af det, men fælles for følelserne er, at de ikke er rare. Det er vigtigt at få sat ord på, så børn kan rumme de følelser, siger Hanne Damgaard Petersen.

Luk op Luk i havde premiere den 1. februar og otte uger frem, og allerede nu kan børnene se de første afsnit af serien:

Luk op Luk i - SØSKENDE

Bestemmer store søskende for meget? Katrine vil spille musik og Sofie vil gerne være med. Men det må hun kun på Katrines storesøsteragtige bestemte måde. Det får gang i snakken om, hvordan søskende er sammen. Katrine Bille og Sofie Torp lukker op for alle de mærkelige følelser, vi har i os. Gennem musik, grin og børnenes erfaringer bliver vi klogere på følelser, og hvordan vi håndterer dem. Denne gang handler det om at være søskende.

Se de første afsnit af Luk op Luk i her