Hent og spil fuglespillet

Er du vild med fugle og kortspil?

Er du vild med fugle? Eller kan du bare godt lide at spille kort? Så har Ramasjang spillet til dig!

Print kortene ud og lim dem på et stykke pap eller hent Ramasjang Redder Fuglene-kortbagsiderne her. Klip til sidst kortene ud. Nu er I klar til at spille!

Sådan spiller I:

Del alle kortene ud, så hver spiller har lige mange. Bland jeres kort og læg dem i en bunke med forsiden nedad foran jer.

Alle spillere trækker det øverste kort fra ders bunke. Den spiller, der har det længste næb (eller hvis man ikke har næb: største næse) begynder.

Spilleren, der begynder, vælger en kategori at battle i: Vingefang, vægt, antal æg, sang eller udseende.

Alle spillere viser nu deres kort. Spilleren med den bedste fugl (største tal eller flest stjerner eller noder) i den valgte kategori vinder runden. Rundens vinder får alle de spillede kort og lægger dem nederst i sin bunke, og må også vælge næste rundes kategori.

Den, som til sidst har alle kortene, vinder.

God fornøjelse!