DR Tilgængelighed er på Facebook under navnet: Få det hele med – DR Tilgængelighed. Her fortælles nyt om hvilke programmer, der tilbydes med tilgængelighedstjenester og om DR’s arbejde med at forbedre tilgængeligheden.
På Facebook er det nemt at kommunikere direkte med DR’s Tilgængelighedsredaktion.
Rigtig mange mennesker kæmper med en funktionsnedsættelse af den ene eller anden art - i større eller mindre grad.
På Facebooksiden informerer Tilgængelighedsredaktionen løbende brugerne om, hvilke programmer der tilbydes med synstolkning, livetekst ved live-begivenheder eller valgaften og svarer på spørgsmål fra brugerne.
Tæt dialog med brugerne er ifølge tilgængelighedsredaktør Heidi Sivebæk vigtigt for at sikre kvaliteten i arbejdet, og netop dialog er en væsentlig funktion for Facebook-siden. Her er der nemlig mulighed for at kommunikere hurtigt til brugerne, og mulighed for at få kommentarer fra brugerne. Såvel kommentarerne som brugernes bidrag i form af tips og ideer er særdeles nyttigt.
Find DR Tilgængelighed på Facebook: Få det hele med - DR Tilgængelighed