Public service-kontrakten 2019-2023

DR’s tilbud bliver endnu mere tilgængelige de næste fem år, da den nye public service-kontrakt lægger op til flere forbedringer for eksempelvis høre- og synshandicappede.

Tekster Emily Drageskov er her i gang med at tekste en håndboldkamp live. I de kommende år sker der mere nyt på tilgængelighedsfronten. (Foto: Nanna Rønnov Johansen)

I snart en årrække har

DR
arbejdet intenst med at rydde forhindringerne af banen, så folk, der har svært ved at høre, se og læse også kan benytte sig af
DR
’s public service-indhold. Blandt de tilbud,
DR
allerede har, er undertekster, tegnsprogstolkning, synstolkning og oplæste undertekster.

Tjenesterne fortsætter med at være der. Men der kommer også til at ske nye ting, som

DR
og Kulturministeriet har aftalt i den public service-
kontrakt
, der blev indgået for nylig, og som dækker årene 2019-2023.

”Nogle af dem, der vil komme til at mærke forbedringer er de hørehæmmede. I

DR
har vi forpligtet os til at forbedre kvaliteten, når vi har live-undertekster. I dag er det sådan, at der er fire til syv sekunders forsinkelse mellem tekst og billede, og det kommer vi til at gøre noget ved,” forklarer Heidi Sivebæk, der er
DR
’s redaktør for tilgængelighed og
mangfoldighed
.

Det er ikke mindst takket være tekniske fremskridt, at den hurtigere live-tekstning bliver til noget, og tilgængelighedsredaktøren håber, at en ny løsningen kan være klar omkring årsskiftet 2019-2020.

Mediet er ligegyldigt

Sammenlagt kunne

DR
i 2017 tilbyde undertekster til 97 procent af de forproducerede, danske programmer og 80 procent af de direkte udsendelser. Derudover var der live-undertekster på 99 procent af alle breaking-nyheder – noget, som
DR
har arbejdet meget med at få på plads, så så mange som muligt kan følge med, når der sker
afgørende
nyt. I den kommende public service-
kontrakt
kræves der, at
DR
tekster 95 procent af de forproducerede programmer og 70 procent af live-programmerne.

”Det lyder måske som et tilbageskridt, i forhold til hvad

DR
har præsteret i år”, siger Heidi Sivebæk, ”men i forhold til kravene i den nuværende
kontrakt
er der skruet fem procent op for både de forproducerede og de direkte programmer, og nok så vigtigt – kravene gælder fremover på tværs af platforme,” siger hun og fortsætter:

”Hvor der hidtil har stået, at det var på TV, vi skulle tilstræbe at have undertekster på de danske programmer, står der nu, at vi skal sikre, de er der, uanset hvilken platform, vi lancerer et program på. Så nye programmer, der alene er på DRTV for eksempel, skal der også være undertekster der."

I dag kan blinde og svagsynede få oplæste undertekster, hvis de benytter sig af

DR
’s synskanaler, og i løbet af nogle år vil de også kunne få dem ved at streame live på DRTV.

”Samtidig siger public service-kontrakten også, at

DR
i løbet af perioden fra 2019-2023 skal skabe en mulighed for, at brugerne kan tilgå oplæste undertekster via for eksempel en app. I dag synes mange blinde og svagsynede, at det er svært at se TV sammen med andre, og det problem skulle det kommende tilbud gerne være med til at løse,” siger Heidi Sivebæk.

Hun glæder sig til, at

DR
’s hjælpetjenester bliver endnu bedre - og dét oven på nogle år, hvor der allerede er sket store fremskridt.

”Public service-kontrakten giver os sigtelinjerne, og det er godt. Men vi ved også, at der i løbet af de kommende år vil ske en masse med teknologien, som også kommer tilgængelighedsområdet til gode. Erfaringen viser, at stort set al ny teknologi hjælper den gruppe, så de bedre kan være en del af den offentlige samtale og det, der sker i samfundet. Barriererne skal væk, og det arbejde fortsætter – også i de næste fem år,” fastslår

DR
’s tilgængelighedsredaktør.