Hvad kan man se på tegnsprog?

(Foto: Dr arkiv)

Mellem klokken 17.00 og 20.00 bliver alle nyhedsudsendelser på DR1 og TV2 tolket live.

En række andre DR-programmer bliver også tolket på tegnsprog. De sendes dagen efter på Tegnsprogs-kanalen.

Fra kl 20.00 til 21.00 vises genudsendelser på tegnsprogskanalen.

Programmer på tegnsprog:

- Alle ugens dage bliver TV AVISEN klokken 18.30 tolket på tegnsprog og sendt på Tegnsprogs- kanalen. Du kan også se sporten og vejret på tegnsprog.

- Nyheder. Udover TV AVISEN kl 18.30 tolkes TV2's nyheder kl 18.00 og 19.00 live.

- DR2 Dagen sendes live hverdage klokken 17.00-17.30 på tegnsprog.

- Horisont sendes på tegnsprog tirsdag klokken 17.30. Det er dagen efter udsendelsen på DR1.

- Kontant sendes onsdag klokken 17.30 på tegnsprog. Det er dagen efter udsendelsen på DR1.

- Magasinet Penge sendes torsdag klokken 17.30 på tegnsprog. Det er dagen efter udsendelsen på DR1.

- Bag borgen sendes på tegnsprog fredag kl 17.30. Det er dagen efter udsendelsen på DR1.

- Genudsendelser I tidsrummet fra 19:30-21:00 genudsendes nyhedsprogrammer på Tegnsprogskanalen.

Tidens Tegn.

Hver lørdag klokken 09:00 sender DR2 magasinprogrammer fra Tidens Tegn på tegnsprog. Programmerne handler om "døves liv i en hørende verden". Tidens Tegn genudsendes på tegnsprogskanalen hver søndag kl. 17.00 og kan ses on demand her.

Valg og kongeligt bryllup

Desuden har DR pligt til at tolke udsendelser om valg og andre særlige begivenheder på tegnsprog. Det kan for eksempel være kongeligt bryllup og folketingsvalg.

Dokumentarprogrammer

Udvalgte dokumentarprogrammer fra DR1 tegnsprogstolkes. Tegnsprogstolkede dokumentarprogrammer sendes primært lørdage kl. 17.00. Hold øje med denne hjemmeside: dr.dk/tilgængelighed og vores Facebookside https://www.facebook.com/faadethelemed for ændringer i programoversigten eller nyheder.

On-demand

Alle tegnsprogstolkede programmer kan ses på dr.dk/tv on demand. Find tegnsprogstolkede programmer her