Tegnsprogstolkning

Tegnsprog er et tilbud til døve, der ellers ikke kan følge med i nyhedsudsendelser fra DR og TV2 og i andre udvalgte DR-programmer.

Som et led i både DRs og TV 2’s public service-forpligtelser leverer tv-stationerne en række nyheds- og aktualitetsprogrammer, der bliver tegnsprogstolket og udkommer på Tegnsprogskanalen, hvor en tegnsprogstolk oversætter programmet med sine hænder – ofte samtidig med, at det bliver sendt.

Hvordan ser jeg tegnsprog?
Tegnsprogskanalen har plads 98.

  • Tolkningen sendes på en særlig kanal, som du finder på dit tv. Kanalen hedder Tegnsprogs-kanalen.

  • For at se Tegnsprogs-kanalen, skal du kunne modtage digitalt tv.

  • Kanalen sendes på antenne-tv og kabel-tv. De fleste leverandører tilbyder kanalen, men ikke alle.

  • På Antenne finder du tegnsprogskanalen på kanal 98.

  • På kabel-tv er det forskelligt hvor du finder tegnsprogskanalen, afhængig af udbyder. Kontakt din udbyder hvis du ikke kan finde den.

Nyheder

Landets døve og tegnsprogsbrugere har udsigt til at få en række nye programmer og tilbud på skærmen fra tirsdag den 3. april. 2018

Blandt nyskabelserne efter påske er for eksempel, at der kommer et egentlig nyhedsprogram for døve klokken 18.00 på alle hverdage, ligesom en del af ’Go’ aften Danmark’ fra TV 2 også fremover vil kunne ses med tegnsprogstolkning.


I forvejen bliver TV-Avisen klokken 18.30 og TV 2 Nyhederne klokken 19.00 sendt med tegnsprogstolkning på Tegnsprogkanalen, ligesom DR1-magasiner som ’Horisont’, ’Sundhedsmagasinet’, ’Kulturmagasinet Gejst’ og ’Langt fra Borgen’ bliver vist i en tegnsprogstolket udgave. Derudover byder Tegnsprogskanalen for eksempel også hver uge på det ugentlige døvemagasin ’Tidens tegn’, som DR2 ligeledes sender hver lørdag formiddag.

Herudover tilbyder DR Ligetil fremover Ligetil Tegn Nyt. DR Ligetil skriver nyheder, der er lette at læse. Det bliver nyhederne på tegnsprog også. Der vil også være nyheder, der handler om døve: https://www.dr.dk/ligetil/tegnsprog/ligetils-nyheder-udkommer-paa-tegnsprog#!/00:14

TILGÆNGELIGHED GENVEJE

  1. Spørgsmål og svar
  2. Hjælp til dr.dk
  3. Hjælp til tv
  4. Hjælp til tekst-tv
  5. Hjælp til programoversigten