Elmgreen og Dragset

Kunstnerportræt - Elmgreen og Dragset

Kunstnerparret Michael Elmgreen & Ingar Dragset skaber paradoksale skulpturer og installationer, der gennem deres nyttesløshed stiller spørgsmål til vores vante forestillinger om det normale (Kunstnerportræt - Elmgreen og Dragset 07.01.2011).


Emner: KUNST T
INSTALLATIONSKUNST T
Elmgreen & Dragset U
SKULPTUR T
TYSKLAND T
PERSONALHISTORIE T
Michael Elmgreen U
Ingar Dragset

Steder: Tyskland, Berlin
Kolofon: Signe Mølgaard tilrettelægger
Gert Gregersen lydmixer
Kirsten Kristensen klipper
Louise Grosell produktionsleder
Søren Mikael Rasmussen redaktionschef
Dror Kasinsky fotograf

Medvirkende: Michael Elmgreen kunstner medvirkende
Ingar Dragset kunstner, Norge medvirkende

Dato: 07-01-2011
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Hvor arbejder kunstneren?

Det er ikke ligegyldigt, hvor en kunstner vælger at slå sig ned. Det oplevede det dansk-norske kunstnerpar Michael Elmgreen og Ingar Dragset, da duoen flyttede til Berlin sidst i halvfemserne.

På det tidspunkt var Berlin ved at vokse frem som Europas centrale scene for samtidskunst, og Elmgreen og Dragsets kunstneriske ideer blev mødt med større accept og anerkendelse. Hjemme i København var kunstverdenen på det tidspunkt mest interesseret i maleriet og dets nationale traditioner. I Berlin kunne Elmgreen og Dragset derimod udtænke og gennemføre en række storskalaværker, der viser deres fascination af rum og stedsspecifikke installationer.

Samtidskunst - den kunstneriske proces

Hvad vil det sige at lave kunst? Og hvilken kunst bliver der skabt i dag? Hvor kommer ideerne fra, og hvordan omsætter en kunstner en ide eller et spørgsmål til et færdigt værk, som andre kan opleve? Her på siderne har du chancen for gennem filmklip og tekst at kigge 10 samtidskunstnere over skulderen, nemlig Simone Aaberg Kærn, Tal R, Olafur Eliasson, Michael Elmgren & Ingar Dragset, Jesper Just, Per Kirkeby og kunstnergruppen Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen). Der er tale om kunstnere, som alle er startet i Danmark, men i dag optræder verdenen over. Du kan opleve flere af deres værker på Louisiana Museum for Moderne kunst.

Se Tema

Stedets betydning

Når Elmgreen og Dragset skaber kunstværker, forholder de sig altid til – allerede i udgangspunktet – hvor, hvornår, med hvem og hvorfor deres kunstværk skal vises. På den måde har stedet betydning for deres ideer. Værket "Powerless Structures" på Louisiana skal fx ses i kombination med udsigten og havet.

De to kunstnere går ind og ser på, hvem og hvad, der skaber betydning på et sted: Hvis nogen har stillet en højtidelig rytterskulptur på en plads i byen, laver Elmgreen og Dragset en dreng på en gyngehest.

I Venedig på verdens største kunstmesse, hvor rige, magtfulde kunstsamlere mødes, lader duoen en dukke af en død samler flyde rundt i en swimmingpool, alt imens en ejendomsmægler viser hans hus frem til kunstmessens gæster.

Faktisk er det sådan, at de fleste af deres værker ikke giver mening ud over det sted, der er valgt som udstilling.

Er kunst altid lavet af kunstneren?

Elmgreen og Dragsets skulpturer og installationer er ofte værker i stor størrelse, tit hele rum eller bygninger. Kunstnerparret får ideen og er med til at omsætte den i modeller og computerdesign. Men selve udførelsen af kunstværket overlader kunstnerduoen til andre.

Større projekter fører Elmgreen og Dragset tilsyn med, næsten som byggepladsledere eller entreprenører. Men de er nogle temmelig politiske og følsomme nogle af slagsen.

Læs også Samtidskunst - den kunstneriske proces Se Tema

  1. Introduktion til læreren
  2. Elevopgaver: Tal R
  3. Elevopgaver: Olafur Eliasson
  4. Elevopgaver: Per Kirkeby
  5. Elevopgaver: Jesper Just
  6. Elevopgaver: Simone Aaberg Kærn
  7. Elevopgaver: Elmgreen og Dragset
  8. Elevopgaver: Superflex
  9. Per Kirkeby
  10. Superflex