Per Kirkeby

Per Kirkeby tegner sine drømme

Personlig samtale mellem kunstneren Per Kirkeby og Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner om Kirkebys kunst. Per Kirkeby inspireres bl.a. af sine drømme, som han tegner på skiteseblokke (Pers metode 06.12.2008).

Emner: Kunstnere; malere;
Steder: Danmark;
Medvirkende: Per Kirkeby;
Dato: 06-12-2008
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Natur i kæmpestore stykker

Per Kirkeby skaber ofte enorme oliemalerier, der nærmest ligner stykker af fantastisk og farvestrålende natur. Der er træstammer, klippehuler og smeltevandsdale. Og det store landskabs bakkekamme næsten forfører os til at forsvinde ind billedernes kæmpe formater.

"Mit billede er ikke godt, før det er gået under", siger Per Kirkeby. Han mener, at et billede altid skal koste noget at lave.

Samtidskunst - den kunstneriske proces

Hvad vil det sige at lave kunst? Og hvilken kunst bliver der skabt i dag? Hvor kommer ideerne fra, og hvordan omsætter en kunstner en ide eller et spørgsmål til et færdigt værk, som andre kan opleve? Her på siderne har du chancen for gennem filmklip og tekst at kigge 10 samtidskunstnere over skulderen, nemlig Simone Aaberg Kærn, Tal R, Olafur Eliasson, Michael Elmgren & Ingar Dragset, Jesper Just, Per Kirkeby og kunstnergruppen Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen). Der er tale om kunstnere, som alle er startet i Danmark, men i dag optræder verdenen over. Du kan opleve flere af deres værker på Louisiana Museum for Moderne kunst.

Se Tema

Undervejs ser billedet mange gange så perfekt ud, at det ville være fristende at stoppe arbejdet. Men bare fordi noget ville være tilstrækkeligt, er det ikke nødvendigvis godt nok. Nogle gange handler det netop om at ofre det gode ved et maleri. At male over, male videre og skabe det perfekte.

For at komme i gang på det store hvide lærred, laver han med sine egne ord kartoffelmos - en sump, hvor han tørrer sine pensler fra tidligere billeder af, så han får noget at gå i kamp med. For et billede kan ikke starte ud fra ingenting.

Per Kirkeby arbejder samtidig fra alle fire vinkler i maleriet - han er "all over", som han siger. Han påfører skiftevis nænsomt og voldsomt lag på lag, og hele tiden opstår nye farvekombinationer.

Om at drømme sine billeder

I sit hus på Læsø har Per Kirkeby en masse tegneblokke liggende. Han noterer hele tiden sine iagttagelser, men i billedform.

Blokkene er samtalepartnere. De samler råstof til malerierne, og indeholder billeder på følelser og erindringer.

Som kunstner er Per Kirkeby afhængig af det, han ser. Han søger hele tiden efter noget skjult og ubevidst i sit sind, der kan lede frem til det næste motiv. For det hele handler ikke om kontrol.

Til syvende og sidst opstår billederne fra hans indre natur, og derfor er Kirkeby meget opmærksom på sine drømme og de billeder, han her får forærende.

Tit er sammenhængen så tæt, at hvis billederne lykkes, går det også den anden vej. Hvis han kan tegne og male sine egne drømme, behøver han slet ikke at drømme.

Læs også Samtidskunst - den kunstneriske proces Se Tema

  1. Introduktion til læreren
  2. Elevopgaver: Tal R
  3. Elevopgaver: Olafur Eliasson
  4. Elevopgaver: Per Kirkeby
  5. Elevopgaver: Jesper Just
  6. Elevopgaver: Simone Aaberg Kærn
  7. Elevopgaver: Elmgreen og Dragset
  8. Elevopgaver: Superflex
  9. Per Kirkeby
  10. Superflex