Tal R

Garbage man please garbage me ...

Den kontroversielle kunstkritiker Michael Jeppesen besøger billedkunstneren Tal R. Han fortæller om sin arbejdsproces (Michael Jeppesen møder Tal R 02.09.2010).

Emner: portræt, kunstmaler, billedkunst, samtale,
Steder: Danmark;
Kolofon: Michael Jeppesen, tilrettelæggelse; Lone Krüger Bodholdt, tilrettelæggelse; Sara Hou Kammersgaard, Fotograf; Morten P. Nielsen, fotograf; Caspar Holbek, klip; Peter Amby, konsulent; Ida Holten Ebbesen, redaktør; Søren Mikael Rasmussen, reddaktionschef;
Medvirkende: Tal R, kunstner;
Dato: 02-09-2010
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

At skabe eller finde billeder

Tal R er tingfinder - mere præcist forstået finder han billeder af alle slags. Tal R tager ofte udgangspunkt i noget, han ikke selv har tegnet, malet eller bygget, men noget han har set, fundet og gemt og nu har brug for til at kickstarte et splinternyt billede.

Intet er overflødigt: Tal R laver et bibliotek over sine ideer ved at klistre alle disse billeder sammen i collager. De indeholder gamle tegninger fra hans børn, alle mulige slags fotografier, udfyldte stilhæfter og papirark i alle regnbuens farver. Det hele er råstof, og i det mere eller mindre kaotiske arkiv bliver Tal R til The Garbage Man, Skraldemanden.

Samtidskunst - den kunstneriske proces

Hvad vil det sige at lave kunst? Og hvilken kunst bliver der skabt i dag? Hvor kommer ideerne fra, og hvordan omsætter en kunstner en ide eller et spørgsmål til et færdigt værk, som andre kan opleve? Her på siderne har du chancen for gennem filmklip og tekst at kigge 10 samtidskunstnere over skulderen, nemlig Simone Aaberg Kærn, Tal R, Olafur Eliasson, Michael Elmgren & Ingar Dragset, Jesper Just, Per Kirkeby og kunstnergruppen Superflex (Jakob Fenger, Rasmus Nielsen og Bjørnstjerne Christiansen). Der er tale om kunstnere, som alle er startet i Danmark, men i dag optræder verdenen over. Du kan opleve flere af deres værker på Louisiana Museum for Moderne kunst.

Se Tema

At skabe handler om ikke at give op

Det var lige før, at Tal R måtte give op efter at have brugt næsten 10 år på at finde det udtryk, han gerne ville arbejde med i sine malerier.

Tal R ønskede at skabe overrumplende billeder. De skulle være kantede og upolerede og forestille noget fra vores hverdag: stole, lamper, højttalere eller planter i en bevidst klodset stil, hvor billedernes indhold næsten så ud til at vælte.

I mange år har han bygget sine billeder op mellem to malede bjælker, en i top og en i bund, for at skabe en tyngdelov i billedet. Det var denne idé, der gav ham hans helt specielle måde at lave malerier på. De er genkendelige, syrede og forståelige på samme tid.

Bjælkerne giver billederne et loft og et gulv, og i det rum brugte han i starten mest sin fantasi. I dag dukker alle mulige andre ting og skikkelser op som motiver, han henter forskellige steder.

Tal R smelter billeder sammen

Tal R står med et fotografi i hånden, når han maler - eller med et udklip af en andens tegning, som han kigger på, mens han tegner efter det med blyant eller pensel.

Derfor består Tal R's proces af at smelte billeder sammen og komme fra noget gammelt til noget helt nyt.

Tal R sampler billeder fra hele vores billedkultur. Med saks klipper han billeder ud af alle slags blade, og blander kæmpe store collager sammen med sine malerier.

Hvis billederne er meget store, ansætter han ind imellem assistenter til at hjælpe ham med at udføre det praktiske arbejde.

Læs også Samtidskunst - den kunstneriske proces Se Tema

  1. Introduktion til læreren
  2. Elevopgaver: Tal R
  3. Elevopgaver: Olafur Eliasson
  4. Elevopgaver: Per Kirkeby
  5. Elevopgaver: Jesper Just
  6. Elevopgaver: Simone Aaberg Kærn
  7. Elevopgaver: Elmgreen og Dragset
  8. Elevopgaver: Superflex
  9. Per Kirkeby
  10. Superflex