Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme er stadig en af de største dræbere i Danmark, men hvad dækker betegnelsen egentlig over?

Der er tale om forskellige sygdomme i kroppens blodårer, som højt blodtryk, åreforsnævring og blodpropper.

Vi er alle sammen født med glatte årer, men allerede i teenagealderen begynder de at fedte til. Det kaldes åreforsnævring, og er aflejringer af fedt i pulsårerne, der fører blodet fra hjertet og ud til resten af kroppen.

Vidste du at

Antallet af danskere, der dør af en hjertekarsygdom næsten er halveret på 15 år? 

Læs mere

Livsstil og gener

Det er især det usunde fedt, der er i mad fra dyreriget og junkfood, som sætter sig i årene. Rygning og stress er også store syndere, når det kommer til hjertekarsygdomme. Til sidst kan der udvikle sig en blodprop, ofte i hjertet, hjernen eller benet, som kan være dødelig.

Men kroppen er en fantastisk mekanisme, og det er aldrig for sent at skifte livsstil. Fx er risikoen for at få en hjertekarsygdom nedsat til det normale fem år efter et rygestop.

Fantastisk er også historien om farfar Jørgen, der blev 90 år, selvom han røg 40 smøger om dagen og levede af brun sovs og bøffer.

Det skyldes vores gener, som gør nogle mere sårbare overfor den vestlige livsstil end andre.

Læs også Et sygt fedt liv Se Tema

  1. Fedme
  2. Sund Kost
  3. Lærervejledning
  4. Chris MacDonalds sundhedsguide
  5. Studinen
  6. Karrierekvinden
  7. Bonderøven
  8. Livsnyderen
  9. Computernørden - Stil en diagnose
  10. Den fantastiske krop