Brug Danmarks historie i undervisningen

Når DR1s ’Historien om Danmark’ ruller over skærmen 2. april fortolker nutiden endnu engang fortiden. Og netop dét kan du og dine elever glæde jer til at dykke dybere i, her på sitet fra 18. april.

Få en forsmag på Historien om Danmark.

18. april lanceres første del af undervisningsmaterialet ’Historier om Danmark’ til brug i historieundervisningen i grundskolen. Vi starter med at lancere fem undervisningspakker med ’historiebrug’ som omdrejningspunkt. Med klip fra DR1s serie, arkivklip, genstande fra museer, korte tekster og billedserier lægger vi op til, at eleverne skal undersøge, deltage i og bruge historie i klasselokalet, på museer og i lokalområdet.

Vi begynder med begyndelsen, nemlig stenalderen, og bevæger os kronologisk frem i tiden, ligesom tv-serien på DR1. Hvordan blev Danmark til Danmark, og hvordan blev menneskene i landet til danskere? Med dette fokus undersøger vi vores fælles historie.

Undervisningsmaterialet tager udgangspunkt i tv-serien og supplerer med letlæselige tekster, kilder og spørgsmål, der får eleverne til at reflektere over, hvad historien fortæller os, og hvordan vi bruger den i dag. Det pædagogiske og didaktiske greb for hele undervisningsmaterialet er begrebet ’historiebrug’. Der er fokus på de valg og fravalg, al historieskrivning gør på museer, i historiebøger og i tv-serien.

Stenalderen er det første tema til Historier om Danmark.

Stenalderen er det første tema til undervisningsmaterialet Historier om Danmark.

Hvert undervisningsforløb til grundskolen består af:

  • Letlæselige elevtekster om periodens højdepunkter samt arkivklip fra DR og en udvalgt kildesamling med 10 af de bedste genstande fra museerne med arbejdsspørgsmål til eleverne.

  • Adgang til at se TV-serien ’Historier om Danmark’ online, når afsnittet har været sendt første gang i TV.

  • Elevopgaver, som forbinder tekster, kildesamling, arkivklip og tv-serien ’Historien om Danmark’.

  • Undervisningsforløb til lærerne, som er lige til at gå i gang med for den nye som den garvede lærer.

Derudover åbner vi for en konkurrence, hvor eleverne skal lave anmeldelser af historiske bøger, film eller museumsudstillinger, samt en filmkonkurrence, hvor den bedste elevproducerede tominutters-film om Danmarks historie skal kåres.

Første del af undervisningsmaterialet Historier om Danmark:Stenalderen (Sendes søndag d. 2. april) Forløb til 3.- 4. klasseMetallernes tid (Sendes søndag d. 9. april) Forløb til 3. - 4. klasseVikingetiden (Sendes søndag d. 16. april) Forløb til 3. - 4. klasseDen tidlige middelalder (Sendes søndag d. 23. april) Forløb til 4. - 6. klasseDen sene middelalder (Sendes søndag d. 30. april) Forløb til 4. - 6. klasse

Anden del af undervisningsmaterialet Historier om Danmark:

Efter sommerferien lancerer vi anden del af undervisningsmaterialet og i efteråret sender DR1 de sidste fem afsnit af 'Historien om Danmark', som begynder i renæssancen. Til denne del er der også undervisningsforløb til de gymnasiale uddannelser.Renæssancen Forløb til 4. - 6. klasse samt gymnasiale uddannelserOplysningstiden Forløb til 5. – 6. klasse samt gymnasiale uddannelserGuldalderen og nationalisme Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelser1. og 2. verdenskrig Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelserVelfærdssamfundet Forløb til 7. – 9. klasse samt gymnasiale uddannelser Følg med på www.dr.dk/brughistorien og www.historieromdanmark.dk