Agnes Henningsen (1868-1962)

Om at blive gammel

Agnes Henningsen føler sig ikke gammel. "Jeg er ikke gammel", siger hun. Klippet stammer fra interview med Agnes Henningsen i 1961 og brugt i en tv-udsendelse fra 1967 som hedder "Uenighed gør stærk".

Emner: Forfatter
Steder: Danmark
Kolofon: Tilrettelæggelse: Niels-Jørgen Kaiser.
Fotograf: Poul H. Hansen.
Medvirkende: Agnes Henningsen, Forfatter, Medvirkende;
Dato: 01-01-1961
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Mellemtrin og udskoling

Generel lærervejledning

Tidslinje

Tidslinje over dansk litteraturhistorie

Agnes Andersen voksede op på en forpagtergård på Fyn. Hendes mor døde, da hun var otte, og herefter boede Agnes og hendes to søstre hos bedsteforældrene. Faderen giftede sig igen, men døde snart efter forgældet og fordrukken.

Da Agnes var 15, forlovede hun sig med sin farbror, men denne forlovelse brød hun året efter. Hendes tante kaldte hende for en tøs, og hun gik for at være "mandslysten".

Danske forfattere

Se klip, og læs artikler om kendte danske forfattere. Her finder du både forfatterne fra Litteraturkanonen og mange andre betydningsfulde forfattere. Få styr på udviklingen i dansk litteratur i tidslinjen, og slå de svære begreber op i litteraturleksikonet.

Se Tema

Fik Poul med anden mand

I 1887 giftede hun sig med Mads Henningsen, men de gik fra hinanden igen otte år senere. Da var Agnes 27 år og havde fire børn.

Et af disse børn var sønnen Poul Henningsen, som senere skulle blive den berømte PH. Hans far var dog ikke Agnes første mand Mads Henningsen, men digteren Carl Ewald, som Agnes havde et forhold til gennem mange år.

"Jeg kunne ikke se en eneste genial Mand uden at ønske mig en Søn med ham," har hun sagt.

Agnes Henningsen

Gift igen

Agnes levede nu som enlig mor, men måtte til sidst gifte sig igen, fordi samfundet ikke kunne tolerere en ugift og fraskilt kvinde.

Da hun i 1919 indgik sit andet ægteskab, sagde hun: "Jeg vil gerne giftes. Ja for at vise den redaktør (der havde kaldt hende for en halvgammel dame) at der er en værdifuld mand, der regner mig for andet end en halvgammel dame".

Frisindet om seksualitet

Hendes svoger sagde om hende, at hun var 100 år før sin tid. Hun passede ikke ind i datidens opfattelse af, hvad der sømmede sig, og hun kunne ikke lade være med at sige sin mening, selv om den stred mod de gængse opfattelser.

Derfor stod hun meget alene og mødte megen fordømmelse for sine frisindede synspunkter omkring ægteskab og seksualitet.

Da hun udgav sine erindringsromaner vendte opfattelsen af hende dog, og hun blev elsket som forfatter af de fleste danskere. Det skyldes, at hun i sine erindringer viste sin ukuelige livsvilje, og at hun var en både levende og morsom fortæller.

Læs også Danske forfattere Se Tema

  1. Tidslinje: Dansk litteraturhistorie
  2. H.C. Andersen (1805-1875)
  3. Martin Andersen Nexø (1869-1954)
  4. Michael Strunge (1958 - 1986)
  5. Morten Korch (1876-1954)
  6. Morten Nielsen (1922-1944)
  7. Ole Lund Kirkegaard (1940-1979)
  8. Ole Wivel (1921 - 2004)
  9. Per Højholt (1928 - 2004)