DR Østjylland: Et gratis tilbud til østjyske skoler i efteråret 2019

DR Østjylland inviterer østjyske 8., 9. og 10. klasser til en workshop ’I Sandhedens tjeneste’ om kildekritik, etik og nyhedsformidling.

Kolofon

"I Sandhedens Tjeneste" er et samarbejde mellem DR Nyheder, DR Sjælland, DR Fyn, DR Nordjylland, DR Midt & Vest, DR Bornholm, DR Østjylland, DR Trekanten, DR Syd og DR Skole.

Internettet og de sociale medier bombarderer os med nyheder og informationer, og det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad der er falsk og sandt, og hvem er egentlig afsenderen.

Det bedste våben i kampen mod falske nyheder er, at vi skærper vores kritiske sans.

På workshoppen ’I Sandhedens Tjeneste’ præsenteres 8., 9. og 10. klasseeleverne for virkelige eksempler på fordrejet og løgnagtig information.

I Sandhedens Tjeneste

I 2019 inviterer DR's distrikter 8., 9. og 10. klasser til en workshop 'I sandhedens tjeneste', hvor kildekritik, nyhedsstrømme og Fake News er i fokus. Klik ind på hver region for at få informationer om tid, sted og tilmelding.

Se Tema

Gennem øvelser og diskussioner af journalistiske dilemmaer bliver eleverne i løbet af 2 ½ time skarpere i at spotte, forstå og forholde sig kritisk til nyheder på Internettet. For man skal ikke tro på alt, hvad man ser, hører og læser.

Under besøget får eleverne en rundvisning på DR Østjylland. De overværer en livesending og får også chancen for selv at speake en nyhedsudsendelse.

DR Østjylland er en af DR’s ni distrikter. Vi dækker de ti østjyske kommuner og producerer foruden regional radio på P4 også til tv-avisen, dr.dk, sociale medier og landsprogrammer på P4 og P5, som eksempelvis Uhørt, Formiddag på 4’eren og Dagens Danmark.

Det praktiske

'I Sandhedens Tjeneste' foregår hos DR i Aarhus i ugerne 43-49 2019. Præcise datoer og information vedrørende booking følger.

Invitationen retter sig mod 8., 9. og 10. klasser i folkeskoler/privatskoler/friskoler/efterskoler i Horsens Kommune, Odder Kommune, Skanderborg Kommune, Silkeborg Kommune, Favrskov Kommune, Aarhus Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Samsø Kommune og Randers Kommune.

Underviser tilmelder sin klasse til en workshop enten formiddag eller eftermiddag.

Forud for besøget modtager underviser en mail med link til kort test, der sporer elevernes tanker ind på workshoppens emne. På dagen prøver klassen kræfter med en blanding af praktiske øvelser, diskussioner og rundvisning.

Tilmelding

Information følger.