DR Sjælland: Et gratis tilbud fra DR Sjælland til regionens skoler

DR Sjælland genåbner for tilmeldinger til workshoppen ’I Sandhedens Tjeneste’. De nye workshops foregår i uge uge 23 og 24 og eleverne lærer at navigere i nyhedsstrømmen.

Kolofon

"I Sandhedens Tjeneste" er et samarbejde mellem DR Nyheder, DR Sjælland, DR Fyn, DR Nordjylland, DR Midt & Vest, DR Bornholm, DR Østjylland, DR Trekanten, DR Syd og DR Skole.

Internettet og de sociale medier bombarderer os med nyheder og informationer, og det bliver sværere og sværere at gennemskue, hvad der er falsk og sandt, og hvem er egentlig afsenderen.

Det bedste våben i kampen mod falske nyheder er, at vi skærper vores kritiske sans.

På workshoppen ’I Sandhedens Tjeneste’ præsenteres eleverne for virkelige eksempler på fordrejet og løgnagtig information.

I Sandhedens Tjeneste

I 2018 inviterer DR's distrikter 8., 9. og 10. klasser til en workshop 'I sandhedens tjeneste', hvor kildekritik, nyhedsstrømme og Fake News er i fokus. Klik ind på hver region for at få informationer om tid, sted og tilmelding.

Se Tema

Gennem diskussioner af journalistiske dilemmaer bliver eleverne i løbet af to en halv time skarpere i at spotte, forstå og forholde sig kritisk til nyheder på nettet og de sociale medier. For man skal ikke tro på alt, hvad man ser, hører og læser.

Under besøget får eleverne en rundvisning på DR Sjælland – og de skal også selv prøve kræfter med opgaven som nyhedsoplæser.

DR Sjælland er et af DR’s ni distrikter og producerer foruden regional radio på P4 og indhold til dr.dk også det landsdækkende P4-program Klik.

Det praktiske

'I Sandhedens Tjeneste' foregår hos DR Sjælland, Vadestedet 1, 4700 Næstved, og invitationen retter sig mod 8., 9. og 10. klasser i folkeskoler/privatskoler/friskoler/efterskoler i Odsherred Kommune, Kalundborg Kommune, Holbæk Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune, Næstved Kommune, Stevns Kommune, Vordingborg Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Faxe Kommune, Ringsted Kommune, Lejre Kommune, Roskilde Kommune, Greve Kommune, Solrød Kommune og Køge Kommune.

Underviser tilmelder sin klasse til en workshop enten formiddag eller eftermiddag.

Forud for besøget modtager underviser en mail med link til kort test, der sporer elevernes tanker ind på workshoppens emne. På dagen prøver klassen kræfter med en blanding af praktiske øvelser, diskussioner og rundvisning.

Tilmelding

Book en workshop via dette Doodle-planlægningsskema:
https://doodle.com/poll/z6unnn29rxau9pfu

Vælg dato og tidspunkt (formiddag: kl. 9.30-12.00 / eftermiddag: kl. 13.00-15.30).

Vi kan skubbe start- og sluttidspunkt for workshoppen en halv time i hver retning, så det passer bedst muligt med offentlig transport.

Vi har kun et begrænset antal pladser, og de fordeles princippet om ’først til mølle’.

Skriv skolens navn, klasse, og kontaktinfo til underviser i Doodle-skemaet.

Samtidig sender I en mail til istsjaelland@dr.dk med:

  • Skolens og klassens navn + kommune
  • Kontaktperson: Navn, mail, tlf.
  • Antal elever og lærere (max en klasse ad gangen)
  • Den valgte dato + tidspunkt.

Tilmelding er bindende.