Flygtninge i medierne

Hvor bliver virkeligheden af? I DR3-Serien Rodløs kommer vi tæt ind på livet af fem drenge. Men hvordan beskrives flygtninge i det danske mediebillede? Hvilke øjne ser hvad, og hvorfor?

Til læreren

Fag: Dansk og medier

Trin: Udskoling

Fælles Mål - Dansk

Fælles Mål - Medier

Kolofon

Temaet er lavet i samarbejde med Lisbeth Lyngse og Helle Toft Jensen, SPOR Media, og støttet af Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Flygtninge fylder meget i medierne, og selvom vi har diskuteret flygtninge i mange år, er det stadig et kontroversielt emne og derfor egnet til debat og undersøgelse.

Med udgangspunkt i fortællinger om flygtninge i aviser, tv, radio og net-nyheder skal der arbejdes med, hvordan journalistens holdninger bevidst eller ubevidst påvirker den historie, der fortælles. Og det skal undersøges hvilke andre interesser der ligger bag mediet – det kan være kommercielle eller politiske interesser.

Det er en udbredt forestilling, at der findes objektiv journalistik – at god journalistisk ser en sag fra flere vinkler og giver et retvisende billede af den historie, der bliver beskrevet. Men det er ikke altid tilfældet.

Medier og journalister har holdninger, og det afspejles i journalistikken. Fake news er et begreb, der fylder meget i debatten om medierne, og i nogle situationer kan det handle om bevidst fordrejning af virkeligheden. Men det, som nogen opfatter som fake news, kan også være en anden måde at opfatte virkeligheden på og ikke nødvendigvis løgn.

Der er tre temaer, I kan arbejde med:

ASYLMOTIVET - hent elevopgaverne

INTERVIEWET - hent elevopgaverne

FJENDEBILLEDER - hent elevopgaverne

LÆRERVEJLEDNING - hent vejledning til flygtninge i medierne

Foto: Nelle Reenberg, DR.

Læs også Mediernes virkelighed Se Tema

  1. Dokumentarfilm
  2. Flygtninge i medierne
  3. Digital dannelse
  4. Udtryk dig selv
  5. TV serien Rodløs