Karen Blixen (1885-1962)

Karen Blixens modgang på den afrikanske farm

Karen Blixen var opvokset som baronesse i Nordsjælland på Rungstedlund. Men først da hun flytter til Kenya på sin afrikanske kaffefarm, føler hun sig hjemme. Men årene på den afrikanske farm giver hende modgang.

Emneord: dansk, forfatter, litteratur

DR1, Øgendahl og de store forfattere: Karen Blixen (6:6). Sendt første gang 13-06-2018.

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Mellemtrin og udskoling

Generel lærervejledning

Tidslinje

Tidslinje over dansk litteraturhistorie

Karen Blixen voksede op i en fin, gammel familie, men da hendes far begik selvmord, faldt hendes verden fra hinanden. Resten af sit liv søgte hun at leve op til det minde, hun havde om ham.

I 1914, 29 år gammel, giftede hun sig med sin halvfætter, den svenske baron Bror Blixen. Ægteskabet gav hende en titel som baronesse og opfyldte hendes drøm om at opleve verden.

Efter deres bryllup tog hendes mand til Afrika og købte en kaffeplantage i Kenya, og her slog ægteparret sig ned. Karen Blixen elskede livet på farmen, og hun blev meget tæt knyttet til både naturen og menneskene på stedet.

Karen Blixen

Hendes store kærlighed dræbt

Selvom hun blev skilt fra Bror Blixen, blev hun boende på farmen. Men økonomien var dårlig, og i 1931 måtte hun opgive at redde farmen.

Hendes beslutning om at forlade Afrika hang også sammen med, at hendes store kærlighed, englænderen Denys Finch-Hatton, var blevet dræbt i en flyulykke.

Hun vendte hjem til Danmark og slog sig ned i sit barndomshjem Rungstedlund. Her påbegyndte hun sit verdensberømte forfatterskab.

Storfilm

Karen Blixens selvbiografiske roman 'Den afrikanske farm' blev i 1985 genfortalt i filmen 'Out of Africa' (Mit Afrika).

Meryl Streep spillede rollen som Karen Blixen og Robert Redford rollen som Denys Finch-Hatton.

Filmen fik 28 filmpriser, heriblandt syv oscarstatuetter.

En del af litteraturkanon

Karen Blixen er med i den fælles litteraturkanon for folkeskolen.

Læs mere om det HER.

Læs også Danske forfattere Se Tema

  1. Tidslinje: Dansk litteraturhistorie
  2. H.C. Andersen (1805-1875)
  3. Martin Andersen Nexø (1869-1954)
  4. Michael Strunge (1958 - 1986)
  5. Morten Korch (1876-1954)
  6. Morten Nielsen (1922-1944)
  7. Ole Lund Kirkegaard (1940-1979)
  8. Ole Wivel (1921 - 2004)
  9. Per Højholt (1928 - 2004)