Klipning

Når man klipper filmen, ordner man en række små tidsforløb på den måde, som bedst fortæller historien.

Når man løfter i flok. 1950

I dette klip tænker Inga tilbage på sin tid som tjenestepige i byen, og vi ser nogle episoder i flashback. Lige før flashbacket ser vi Inga i nærbillede. Det er typisk for flashbacks, at man ser den, der husker, i nærbillede først. Klippet er fra filmen "Når man løfter i flok", som er en dramatiseret fortælling om husmændenes levevilkår omkring 1950.

Emner: Landbrug; tjenestepiger; sexchikane; flashback, 1950'erne,
Steder: Danmark, Jylland, Mellerup, Silkeborgsøerne, Himmelbjerget
Kolofon: Manuskript: Thomas Christensen. Sagkyndig rådgiver: Søren A. Sørensen. Medvirkende: Medlemmer af LINAA Husmandsforening. Fremstilling: Hammerschmidt Foto Film Tone Århus. Fotograf: Mogens Høyer. Drejebog og instruktion: Gunnar Brandt.
Medvirkende: Dansk Folkefilm.
Fra: Når man løfter i flok. 1950.
Dato: 01-01-1950
Optagelse har lyd: Nej

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Alle klassetrin

Generel lærervejledning

Filmen klippes sammen

Film består næsten altid af forskellige optagelser, der er sat sammen. Det er det, man kalder klipning. Når man klipper filmen, ordner man en række små tidsforløb på den måde, som bedst fortæller historien.

Fortællingen og klipningen kan have forskellige forhold til tiden. I en film springer man normalt en masse over, for når man fortæller en historie, må man udelade alt det uvæsentlige. Derfor bliver transport, ventetid og hverdagsagtige hændelser, der ikke har noget med handlingen at gøre, som regel klippet ud af en scene.

Lav din egen film

Hvordan kommer I fra idé til færdig film? Få gode råd til at skrive manuskript, planlægge optagelser, og kameraoptagelser.

Se Tema

I andre scener viser man den reelle tid. Det vil sige, at en handling, som tager to minutter i virkeligheden, også tager to minutter i filmen. Det kan f.eks. være, at du vil fortælle, at en person går ned i kælderen, fordi der har været en mærkelig lyd. Vi ser personen tænde lyset, gå ned ad trappen, gå lidt rundt og se sig omkring, undersøge et vindue. Hele handlingen vises uden tidsforkortelse.

Den typiske måde at opbygge en scene på i klipningen er at begynde med et stort oversigtsbillede, en supertotal, der viser vores setting og vores personer. Og herfra bevæger vi os nærmere.

Vi ser f.eks., at vi er i et klasseværelse: Her er stole, borde, elever og lærer osv. Vi klipper til halvtotal af læreren, som er ved at råbe eleverne op. Så siger læreren et navn, og ingen svarer. Klip i halvnær hen til den plads, hvor eleven plejer at sidde. Klip til nærbillede af sedlen, der ligger på bordet: "Jeg gider ikke gå i denne her møgskole. Venlig hilsen, Peter".

Læs også Lav din egen film Se Tema

  1. Billedet
  2. Vinkler
  3. Filmgenrer
  4. Scenografi
  5. Planlægning
  6. Effekter
  7. Klipning