Magtsprog

Glistrup: Skattesnyd er frihedskamp

Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, sov ikke i timen: Han var travlt optaget af at finde huller i skattelovgivningen. Fra den 30.1.1971.

Emner: skatter, selvangivelse, indkomstskat
Steder: Danmark, Gladsaxe
Dato: 30-01-1971
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Det begyndte for mange hundrede år siden i kirken. Når de almindelige danskere skulle til gudstjeneste, forstod de for det meste ikke et ord af, hvad præsten sagde - for han snakkede latin. På den måde sikrede kirkens øverste ledelse, at den bevarede sin magt.

Også det danske hof brugte sproget som et udtryk for magt i mange år - for de kongelige og deres embedsmænd og adelen snakkede kun tysk med hinanden.

Kampen om sproget

Sproget er med os, lige fra vi står op, til vi går i seng. Sågar i søvne kan vi vrøvle usammenhængende sætninger. Og vores sprog udvikler sig hele tiden - i takt med at vi bliver ældre og klogere, og ord og dialekter kommer og går. Her kan du komme i nærkontakt med det danske sprog. Temaet bygger på DRs serie 'Kampen om sproget' og kampagnen 'Gang i Sproget' fra Dansk Sprognævn. Dansklærerforeningen har lavet elevopgaverne.

Se Tema

Ville man nå magtens tinder, skulle man tale det sprog - og ikke dansk. Og det var der ikke mange danskere fra de lavere klasser, der gjorde.

I dag tales der efter sigende en hel del fransk i kongefamilien - men det skyldes formentlig kun, at Prins Henrik er franskmand og Prinsesse Marie lige så.

Magtens 'høj-sprog'

Til gengæld trives magtens sprog i bedste velgående blandt landets politikere på Christiansborg. Det sker med ord, som kan skjule et negativt budskab - eller give en helt bestemt forståelse.

Det er for eksempel derfor, at regeringen for ganske nyligt kaldte en plan, der skal vende dansk økonomis dårlige udvikling for en 'genopretningsplan' - og ikke en 'kriseplan'.

Tilsvarende kalder oppositionen sit bud på en bedre samfundsøkonomi for 'fair løsning', også selv om der også her skal spares milliarder på statens budget - og alle skal have en længere arbejdsuge. Pakken kaldes ikke 'du-skal-arbejde-mere-pakken'.

'Lømmelpakke' er endnu et eksempel på, hvordan man rent sprogligt forsøger at gøre lovændringer mere spiselige for befolkning. I dette tilfælde i forhold til strengere straffe for mennesker, der forhindrer politiets arbejde under demonstrationer og uroligheder.

En skattestigning kan også være lettere at acceptere for befolkningen, hvis den kaldes noget andet. Det skete i midten starten af 1990'erne, hvor man kaldte den særlige bruttoskat for 'arbejdsmarkedsbidrag'. Og et bidrag er jo for det meste noget, som man giver frivilligt.

De dyre pensionister

Et andet begreb, der fylder meget i den politiske debat er 'ældrebyrden'. Det dækker over den kendsgerning, at der bliver flere og flere ældre, og at udgifterne til for eksempel folkepensioner, hjemmepleje og sundhedsvæsenet stiger.

En byrdes forstås som noget negativt - og i takt med at begrebet er blevet mere og mere udbredt, er det blevet mere acceptabelt at ændre på politikken på ældreområdet.

Senest har regeringen besluttet, at den efterløn, der gives til ældre, der vil forlade arbejdsmarkedet nogle år før pensionsalderen, skal afskaffes. Netop fordi 'ældrebyrden' nu er så massiv, at der må gøres noget.

Det er endnu et eksempel på, hvordan magtens sprog bliver brugt i nutidens Danmark.

Læs også Kampen om sproget Se Tema

  1. Den snakkende mand i Radioavisen
  2. Politik og spin
  3. Det Tredje Rige
  4. Man er Des på Folketingets talerstol
  5. Mestre i politisk sprog
  6. Kend de smarte begreber ...
  7. Stav og sæt tegn
  8. Sådan opdages nye ord
  9. Idoler synger på dansk
  10. DR som sprogbetjent?