Herman Bang (1857-1912)

Herman Bang drømte egentlig om at blive skuespiller, men han endte som journalist og forfatter.

Han bestræbte sig på at fremstille mennesker så psykologisk præcist som muligt.

Det gjorde han i et sprog og en evne til at beskrive, der var præget af journalistens nysgerrighed og åbenhed over for sin samtid.

Herman Bang (Foto: NF © Sanpix)

Homoseksuel

Herman Bang lagde aldrig skjul på, at han var homoseksuel. Det gav ham mange knubs i offentligheden og i pressen, fordi homoseksualitet dengang blev betragtet som en sygdom.

Han var derfor ikke særligt anerkendt, mens han levede. Men siden er han blevet anerkendt som en af det moderne gennembruds helt store romankunstnere.

Bang boede i flere perioder i udlandet. Han døde under en foredragsturne i USA i 1912.

Facebook
Twitter