Karen Blixen (1885-1962)

Karen Blixen voksede op i en fin, gammel familie, men da hendes far begik selvmord, faldt hendes verden fra hinanden. Resten af sit liv søgte hun at leve op til det minde, hun havde om ham.

I 1914, 29 år gammel, giftede hun sig med sin halvfætter, den svenske baron Bror Blixen. Ægteskabet gav hende en titel som baronesse og opfyldte hendes drøm om at opleve verden.

Efter deres bryllup tog hendes mand til Afrika og købte en kaffeplantage i Kenya, og her slog ægteparret sig ned. Karen Blixen elskede livet på farmen, og hun blev meget tæt knyttet til både naturen og menneskene på stedet.

Karen Blixen

Hendes store kærlighed dræbt

Selvom hun blev skilt fra Bror Blixen, blev hun boende på farmen. Men økonomien var dårlig, og i 1931 måtte hun opgive at redde farmen.

Hendes beslutning om at forlade Afrika hang også sammen med, at hendes store kærlighed, englænderen Denys Finch-Hatton, var blevet dræbt i en flyulykke.

Hun vendte hjem til Danmark og slog sig ned i sit barndomshjem Rungstedlund. Her påbegyndte hun sit verdensberømte forfatterskab.

Storfilm

Karen Blixens selvbiografiske roman 'Den afrikanske farm' blev i 1985 genfortalt i filmen 'Out of Africa' (Mit Afrika).

Meryl Streep spillede rollen som Karen Blixen og Robert Redford rollen som Denys Finch-Hatton.

Filmen fik 28 filmpriser, heriblandt syv oscarstatuetter.

Facebook
Twitter