Leif Panduro (1923 - 1977)

Leif Panduro blev født den 18. april 1923 på Frederiksberg i København. Han var uddannet tandlæge, men kunne ikke finde ud af økonomien og gik konkurs.

Fra 1962 kunne han dog leve af sit forfatterskab.

Leif Panduro

Hård barndom

Leif Panduro voksede op hos slægtninge og på børnehjem. Hans far blev skudt af modstandsbevægelsen under krigen, fordi han var nazisympatisør. Hans mor blev sindssyg.

Denne opvækst var medvirkende til, at Panduro led af angstanfald, og at han i en periode gik i psykoanalyse.

Bøger som terapi

Hans bøger blev en måde for ham at bearbejde sine problemer på. Gennem de psykiske problemer han selv havde, udviklede han en helt særlig evne til at forstå andre mennesker.

Han udtalte fx, at han følte stor medlidenhed med mennesker, der løj. De gjorde det nemlig, fordi de havde et problem, der gjorde, at de blev nødt til at lyve.

Kendt og elsket

Panduro skrev både romaner og tv-spil. Begge genrer gjorde ham meget kendt og elsket som forfatter.

Leif Panduro modtog Kritikerprisen i 1963, De gyldne laurbær i 1970 og Det danske Akademis litteraturpris i 1971.

Han døde den 16. januar 1977.