Michael Strunge levede fra 1958 til 1986. Med sine digte gav han stemme til den generation, der var unge i 1980'erne.

Det var en generation, der levede med følelsen af at være til overs i et koldt og ligegyldigt beton-samfund, hvor fastlåste voksne bestemte alt.

Punk-inspiration

Michael Strunge var inspireret af punkens musik, og den livsholdning punkerne havde.

Punkbevægelsen voksede frem som en reaktion mod samfundet. Punkerne gjorde oprør mod alt, der havde med det etablerede system at gøre. De følte sig afmægtige over for samfundets regler, men samtidig havde de drømme og visioner om en bedre verden.

Usædvanligt sprogtalent

Michael Strunge havde et usædvanligt sprogtalent, og han brugte ordene som et våben i kampen mod det etablerede samfund.

Allerede mens han gik i gymnasiet, begyndte han at skrive digte. Hans første digtsamling blev hjulpet frem af litteraten og forfatteren Poul Borum, der havde blik for talent.

Maniodepressiv

Michael Strunge var maniodepressiv. Hans digte bar præg af de stærke følelsesudsving, som denne sygdom førte med sig.

De intense beskrivelser og billeder, han skabte med ordene, skyldtes dog ikke sygdommen, men hans store talent.

Michael Strunge døde i 1986, fordi han i en manisk opstemthed kastede sig ud af sit vindue i den tro, at han kunne flyve. Hans sidste ord til sin kæreste var: "Nu kan jeg flyve."

Han er blevet nærmest en myte for efterfølgende generationer af unge.