Morten Korch (1876-1954)

Morten Korch levede fra 1876 til 1954. Hans forældre var lærere, men selv kom Morten i lære på en købmandsgård, da han var 14 år. Hans drøm var at blive selvstændig forretningsdrivende.

Han forsøgte sig både som fabrikant, som grossist og som teglværksejer. Der var dog ingen af hans forsøg, der lykkedes. Men da han etablerede et bogforlag, fik han succes.

Her udgav han sine egne romaner. Det var fortællinger om kærligheden og om det godes kamp mod det onde skildret i idylliske omgivelser på landet.

Spirende læselyst

Morten Korchs bøger blev udgivet på et tidspunkt, hvor den del af befolkningen, der kunne læse, var vokset. Der var nemlig kommet en lov om, at alle skulle gå i skole i mindst syv år. Samtidig var arbejdstiden blevet nedsat, og folk fik derfor mere fritid til at læse.

Morten Korch

I alt skrev Morten Korch knap 100 romaner. De udkom alle i store oplag og toppede alle bestsellerlister. Mange af dem blev endda genudgivet, og flere af dem blev også filmatiseret.

I 1976 havde hans romaner i alt solgt seks millioner eksemplarer. De er oversat til flere europæiske sprog.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter