Thit Jensen (1876-1957)

Thit Jensen var datter af en dyrlæge fra Farsø og voksede op i en stor søskendeflok. En af hendes brødre var Johannes V. Jensen, der også blev en berømt forfatter.

I hjemmet mærkede hun, hvordan piger og drenge ikke blev behandlet ens. Det var nemlig kun hendes brødre, der fik mulighed for at uddanne sig. Piger skulle opdrages til at blive gift. Faderen havde ellers lært sine børn

fremmedsprog
og havde givet dem bøger at læse, og Thit havde tidligt fundet ud af, at hun ville skrive.

Mors rolle i kampen

Thit var meget glad for sin mor, og selv om moderen ikke brød sig om at se sin datter som kvindesagsforkæmper, var det hende der var årsagen til Thits kamp for at forbedre kvinders vilkår. Hos moderen havde hun nemlig set, hvordan hårdt arbejde og mange børnefødsler tærede på helbredet og gjorde en kvinde udslidt alt for tidligt.

I 1924 stiftede Thit Jensen "Foreningen for Seksuel Oplysning". Her arbejdede hun sammen med lægen Leunbach, der foretog aborter. Thit Jensen var imod abort, men mente, at man burde have lov til at

forebygge
graviditet og til at foretage abort, hvis der var tilstrækkelig grund til det. I disse år var hun udsat for forfølgelse fra folk, der mente, at det var en synd at afbryde en graviditet.

Både udskældt og elsket

I en stor del af sit liv var hun udskældt og forhadt for sine synspunkter om kvindens vilkår. Men da hun blev ældre, blev hun mere folkelig og meget populær. Hun tog rundt og holdt foredrag om sine synspunkter og om sine romaner.

Interview med Thit Jensen om kvindens stilling i forhold til manden i fremtiden.

Faktisk var hun lidt af et scene-menneske, der kunne lide at optræde. Når hun skulle fortælle om sine historiske romaner, klædte hun sig altid ud i historiske kostumer.

Fra 1912-1918 var hun gift med maleren Gustav Fenger. Hun troede, at hun havde fundet sit livs tvillingesjæl, og det var en stor sorg for hende, da han ville skilles. Der gik en årrække, inden hun igen fik mod på at skrive.