16 årige Ghaiths hjemby i Syrien er blevet bombet i krigen. Han må flygte alene ud af Syrien.
I Tyrkiet finder Ghaith en menneskesmugler, der kan hjælpe ham med at komme videre til Grækenland i Europa. Han skal sejle i en overfyldt gummibåd, ligesom tusinde af andre flygtninge og migranter har gjort det de seneste år. Bådturen er livsfarlig. Mange gange er det gået galt. Ghaith kommer sikkert i land.
Dokumentaren ”Min flugt” følger Ghaiths dramatiske flugt videre gennem Europa på et tidspunkt, hvor der er kaos ved de europæiske grænser.
Se også Ultra Nyt dokumentarerne om Omar, Judi og Favad, der fortæller deres flugthistorier.
Flygtningebørn.dk har lavet undervisningsforløb til dokumentarfilmen Min Flugt.