Perkerdansk - nysprog

'Walla', 'Sweet', 'Nice' og 'vold-nederen'.

Måske er det nogle af de udtryk, du bruger, når du snakker med dine venner.

Udtryk som dine forældre eller bedsteforældre aldrig ville kunne finde på at bruge. Omvendt bruger de måske gamle ord og udtryk, som du ikke rigtig kender til.

Faktum er under alle omstændigheder, at det sprog, vi taler i hverdagen, er under konstant påvirkning. Fra venner, familie og fra medierne.

Kampen om sproget

Sproget er med os, lige fra vi står op, til vi går i seng. Sågar i søvne kan vi vrøvle usammenhængende sætninger. Og vores sprog udvikler sig hele tiden - i takt med at vi bliver ældre og klogere, og ord og dialekter kommer og går. Her kan du komme i nærkontakt med det danske sprog. Temaet bygger på DRs serie 'Kampen om sproget' og kampagnen 'Gang i Sproget' fra Dansk Sprognævn. Dansklærerforeningen har lavet elevopgaverne.

Se Tema

Spørgsmålet er så, om vi skal sætte rammer for, hvad vi kan sige, og hvad vi ikke kan?

Tidligere var der strenge regler for, hvordan vi for eksempel talte i skolen. Her skulle læreren behandles med respekt, kaldes hr., fru. eller frøken.

I dag kalder vi læreren ved fornavn, og på flere skoler over hele landet beklager lærere sig over, at børn og unge bruger grimt sprog. Et sprog' der måske ikke bliver meget kønnere, når vi for eksempel kan høre masse af bandeord og slangudtryk i både ungdomsradio og satire.

Et nyt dansk sprog

Der er helt sikkert stor forskel på, hvordan de forskellige generationer taler. Og har man anden baggrund end dansk, er det også meget normalt at bruge en lang række udtryk og ord, som en etnisk dansker vil have svært ved at forstå.

Sprogforskere mener, at man kan tale om en helt ny form for dialekt og sprogtone, hvor danske, arabiske, kurdiske og andre ord og sætninger bliver kombineret.

Måske uforståeligt for dem, der er født og opvokset med dansk. Men der er også mange danske ord og begreber, som virker dybt mærkelige for dem, der ikke er vokset med et andet sprog som modersmål.

Hvorfor er det for eksempel lige, at danskere snakker om en 'kovending', når nogen skifter standpunkt i en diskussion?

Og hvorfor siger vi, at der er kommet 'andre boller på suppen', når ting ændrer sig? Og hvad er der lige med det der udtryk 'for Søren'?

Læs også Kampen om sproget Se Tema

  1. Den snakkende mand i Radioavisen
  2. Politik og spin
  3. Det Tredje Rige
  4. Man er Des på Folketingets talerstol
  5. Mestre i politisk sprog
  6. Kend de smarte begreber ...
  7. Stav og sæt tegn
  8. Sådan opdages nye ord
  9. Idoler synger på dansk
  10. DR som sprogbetjent?