Planlægning

Når du skal lave en film, er der forskellige ting, der skal planlægges. På baggrund af manuskriptet skal du lave en skudliste og et storyboard

Skudlister

Sådan laver instruktør og hans assistent deres skudlister. Klippet stammer fra produktionen af Henrik Ibsens skuespil "Vildanden", 1965.

Emner: tv-teatret; Vildanden; Henrik Ibsen; skudlister; instruktør; instruktørassistent;
Steder: TV-byen, Søborg
Kolofon: Instruktion: Michael M. Jacobsen og Henning Kristiansen, Fotografer: Henning Kristiansen og Per Stæhr;
Medvirkende: Henning Moritzen, , Skuespiller; Lily Weiding, , Skuespiller; Elith Pio, , Skuespiller; Malene Schwartz, , Skuespiller; Pål Løkkeberg, Instruktør;
Dato: 01-01-1965
Optagelse har lyd: Ja

Vis klippet i Mediebiblioteket for at gemme

Til læreren

Trin: Alle klassetrin

Generel lærervejledning

Storyboard og skudliste

Når du skal lave en film, er der forskellige ting, der skal planlægges. På baggrund af manuskriptet skal du lave en skudliste og et storyboard. Du skal også vide, hvordan filmen skal klippes, så du ikke kommer til at mangle indstillinger eller shots - det kalder man en ubrudt optagelse fra kameraet begynder til det stopper igen.

Lav din egen film

Hvordan kommer I fra idé til færdig film? Få gode råd til at skrive manuskript, planlægge optagelser, og kameraoptagelser.

Se Tema

Inden du optager, er det derfor en god ide at have tænkt igennem, hvordan du vil fortælle historien i billeder. Det er det, man bruger et storyboard til. Et storyboard er en slags tegneserie, der viser, hvordan de enkelte indstillinger i filmen skal se ud. Man kan se, hvordan billedudsnit, billedkomposition, kameravinkel og evt. kamerabevægelse skal være.

Når man har lavet et storyboard, er det lettere at overskue, om man får optaget alle de indstillinger, man skal bruge. Hvor skal personerne være i en scene? Skal den ene pludselig gå hen til vinduet? Tænk på de steder, hvor du vil forkorte tiden og klippe det kedelige ud. Skal vi lægge mærke til, at tiden er gået - eller skal klippene være så usynlige som muligt?

Du kan skrive dialogen ud for billederne. Hvis kameraet eller personerne bevæger sig, kan du lave pile for personerne og skrive kamerabevægelserne ved siden af billedet.

Læs også Lav din egen film Se Tema

  1. Billedet
  2. Vinkler
  3. Filmgenrer
  4. Scenografi
  5. Planlægning
  6. Effekter
  7. Klipning