Slang

Du gør det, når du siger 'strømer' - og ikke politibetjent, 'nederen' i stedet for nedtur eller 'wierd' i stedet for skør eller underlig.

Slang er andre udtryk og vendinger for normale ord, og er en fast del af vores hverdagssprog. Og det er bestemt ikke noget nyt begreb.

Første gang man hørte om det på dansk var ifølge Sproget.dk helt tilbage i Peder Syvs ordsprogssamling fra 1680’erne. Men de gamle romere brugte også slang.

Kampen om sproget

Sproget er med os, lige fra vi står op, til vi går i seng. Sågar i søvne kan vi vrøvle usammenhængende sætninger. Og vores sprog udvikler sig hele tiden - i takt med at vi bliver ældre og klogere, og ord og dialekter kommer og går. Her kan du komme i nærkontakt med det danske sprog. Temaet bygger på DRs serie 'Kampen om sproget' og kampagnen 'Gang i Sproget' fra Dansk Sprognævn. Dansklærerforeningen har lavet elevopgaverne.

Se Tema

Antallet af slangord og -udtryk er enormt. I dag tænker mange end ikke over, at de bruger slang.

Og mange ord, der er fast del af det danske sprog, er startet som slang. For eksempel udtrykket 'at noget er fedt', eller at være 'flad', hvis man ikke har nogen penge.

Og så er slang ofte humoristiske og lumre udtryk - om alt fra dårlig mave til sex. Neden for kan du se en række eksempler på slang:

- Julefråder - julefrokost

- Racerrøv - tynd mave

- Gå i dørken - at gå i gulvet på grund af druk

- Dyt i bamsen - sex

- Fejl 40 - en computerfejl lavet af den person, der sidder ved computeren

- En morfar - en lille lur

- Klodser - testikler

- Taxagrønt - det gule lys i en lysregulering

- Whiskeybæltet - de rige forstæder nord for København

- Landmandsferrari - en traktor

- Bladsmører - en journalist

Læs også Kampen om sproget Se Tema

  1. Den snakkende mand i Radioavisen
  2. Politik og spin
  3. Det Tredje Rige
  4. Man er Des på Folketingets talerstol
  5. Mestre i politisk sprog
  6. Kend de smarte begreber ...
  7. Stav og sæt tegn
  8. Sådan opdages nye ord
  9. Idoler synger på dansk
  10. DR som sprogbetjent?