Snydt: Falske historier der gik viralt

Her er tre eksempler på, hvordan man kan blive snydt, når man ser en historie på sociale meder.

Mange tusinde mennesker fulgte en flygtnings rejse på Instagram. Men historien viste sig at være falsk. (Foto: Billede fra Instagram)

Kolofon

"I Sandhedens Tjeneste" er et samarbejde mellem DR Nyheder, DR Sjælland, DR Fyn, DR Nordjylland, DR Midt & Vest, DR Bornholm, DR Østjylland, DR Trekanten, DR Syd og DR Skole.

Man skal ikke tro på alt, man læser - slet ikke på de sociale medier.

Nogle historier, som bliver delt af mange tusinde mennesker, har vist sig at være falske.

Her har du tre eksempler på det.

Den falske historie om statsministerens mand

Hvis en journalist finder ud af, at statsministerens familie har fået private rejser betalt af staten, så er det en rigtig god historie.

I Sandhedens Tjeneste

I 2019 inviterer DR's distrikter 8., 9. og 10. klasser til en workshop 'I sandhedens tjeneste', hvor kildekritik, nyhedsstrømme og Fake News er i fokus. Klik ind på hver region for at få informationer om tid, sted og tilmelding.

Se Tema

I juni 2015, midt under valgkampen, dukkede der et billede af en historie op på de sociale medier. Den lignede en historie fra Ekstra Bladets hjemmeside – og med store typer stod der i overskriften:

Afsløring: Thornings mand fik ferierejse betalt af den danske statskasse.

Ekstra Bladets chefredaktør kendte intet til historien, og han blev meget overrasket, da den begyndte at blive delt på de sociale medier.

Historien var falsk. Ekstra Bladet har aldrig lavet en historie om, at Helle Thorning-Schmidts mand fik rejser betalt.

Ekstra Bladet fandt ud af, at billedet af den falske artikel til at begynde med var blevet lagt op på et debatforum, som avisen driver. Derfor valgte Ekstra Bladet at lukke debatforummet indtil efter valget.

Det er aldrig kommet frem, præcis hvem der lavede den falske historie.

Læs mere om den falske historie på journalisten.dk.

Blev en gravid kvinde sparket i maven?

I efteråret 2015 blev beskrivelsen af et overfald, der skulle være sket på en færge mellem Danmark og Tyskland, delt på Facebook.

En lastbilchauffør fortalte i et opslag, at to flygtninge havde forsøgt at bryde ind i bil ombord på færgen. Flygtningene var blevet opdaget af bilens ejere – en gravid kvinde og hendes kæreste.

Lastbilchaufføren fortalte, at en af flygtningene havde sparket den gravide kvinde i maven og også overfaldet kvindens kæreste.

Lastbilchaufføren havde ikke selv set overfaldet, men havde hørt historien fra en ”god kollega”, som havde fået historien fortalt af ”en ansat på færgen”

Men ifølge politiet passer historien med meget stor sandsynlighed ikke.

Nogenlunde samtidig var der faktisk en episode, hvor en mand og en gravid kvinde var kommet i skænderi ombord på færgen.

Det var sket, fordi den enes bildør havde ramt den andens bil.

Sagen var endt med, at manden, som var en amerikansk turist, blev sigtet for vold, fordi han skulle have slået og sparket kvinden under skænderiet.

Men manden var altså ikke flytning, og der var ikke kommet nogen anmeldelse om indbrud i bilen.

Læs mere om historien på tv2.dk.

Instagram-konto var falsk

Mennesker over hele verden fulgte i sommeren 2015 en flygtnings rejse fra Senegal i Afrika til Spanien på Instagram – eller det vil sige det troede de, at det gjorde.

Billederne virkede ellers ægte nok.

De viste blandt andet den unge mand, da han forlod sin landsby, da han sad i en gummibåd på et mørkt hav, og da han tilsyneladende blev anholdt af politiet på kysten i Spanien.

Men alle billederne var opstillede og altså falske, og den unge flygtning viste sig at være en skuespiller.

Instagram-profilen skulle gøre reklame for en fotoudstilling i en spansk by, og den var lavet af et reklamebureau.

Folkene bag profilen skrev, at den falske historie var inspireret af de farer og store udfordringer, som mange tusinde flygtninge møder på deres farlige rejse til Europa.

Billederne var så overbevisende, at aviser og hjemmesider i flere lande skrev historien i den tro, at der var tale om en rigtig flygtning.

Læs mere om den falske Instagram-profil her.

Spørgsmål: Ville I være blevet snydt?

Sådan er tre af de eksempler på historier fra sociale medier, som mange troede var sande, men som viste sig at være falske.

Men før det blev opdaget, var historierne blevet delt af mange tusinde mennesker på de sociale medier.

Hvad tænker I om det?

Del jer for eksempel ind i grupper på tre til fire og svar på de her spørgsmål:

  • Har I hørt om nogle af de tre falske historier før?
  • Tal om hver enkelt af de tre historier. Hvorfor tror I, at så mange troede, at historierne var sande.
  • Kender I til andre eksempler på falske historier, som er blevet delt på sociale medier?
  • Lav tre gode råd til, hvordan man kan tjekke, om de historier man læser på de sociale medier rent faktisk er sande?