Uddrag af digte: Per Højholt

"Kunsten er som alt andet ingen nytte til, men den adskiller sig fra alt andet ved at den kan udgøre en del af vort liv på betingelser vi ikke selv har stillet. Ved at formulere et interval giver den os mulighed for at opleve at vi er til".

(fra Cezannes metode, 1967)

"Selv om jeg jo

er helt klar over min

gengivelse ikke som landet

ligger har meget for sig vil jeg

alligevel omtale hvor stødt jeg er

ikke over at han polerede uuger og

derpå trådte 8-9 skridt ind i billedet

8 midt for baglæns at komme bort ej heller at

det tog en tiid, at hitte den tingest så

køn den er kastet nu stille under vejs

men det støder mig så helt helvedes at

han går at han er så sikker forinden

at han går så utilpas ved sit træf

at han vender ryggen til og ikke

en gang venter til han går

men går at han ikke blir

og står og ser"

(Le Tombeau d'Orphée s. 38, fra Poetens hoved, 1963)

"Istedet for at skrive et digt gik Lucan Katz i bad. Digtet ville han have skrevet i stedet for at brev, der ikke kunne, men skulle, gå i stedet for hans fremmøde hos Varvara Eng, hans forlovede, som han ikke havde set i tre uger, men som han ikke desto mindre elskede så højt, at hun måtte springe for livet for ikke at blive dyngvåd."

(fra Voldtag Stilheden, 1985)

"Nej, der var mang'

du sku' ha' set' em,

som om det var fjernsyn hel' tiden!

Det sagde jeg alså oss te' mig sel'

alså, sagde jeg.

hvis a' all' dem dær de ska' nogen steder hen,

så' der ikk' noget og sig' te' de skynder'em!

Jeg troed' jo de sku' en sted hen, Susanne,

det sku' de ikk',

det ku' jeg jo ikk' få øj' på,

ikk' førend jeg mødt'em igen,

den anden vej, alså -

da så de liss'dan ud!

Jammen, tror du da ikk' de har andet og ta' dem te'

end og gå dær og spadsér?

De ka' da ikk' vær' arbejdsløs all'sammen.

de så da ikk' sårn ud, i hverfel.

Nåja, tænkt' jeg så,

men der' kaff, det ska' de vel ha',

det var lig' ve' de tider,

det ku' jeg da mærk'.

Så jeg sætter mig jo ind en sted, ikk' oss'.

Aldrig har jeg set så lill' en kaff'kand, Susanne,

det har jeg alså ikk'.

jeg ve' sig' dig,

jeg troed' det var fløden!

Men dyr, det var'en iliveller, jojo,

de ve' skam nok hva' de skal ha' for' et!

- Så på tilbagevejen, ikk' oss'.

ja, da fik jeg mig alså en chok,

det gjord' jeg.

Mens a' jeg går dær og kigger, ikk' oss',

så er'et jeg får øj' på een,

ja, ind' i en rud', alså, - spejl, ikk' oss',

og ve' du tænk' dig, - så var'et mig sel'!

Ja, jeg gloet lig' en ekstra gang, altså.

det gjord' jeg godt nok,

det var uhygg'lig, det var'et,

jeg had' hel glemt a' jeg oss' var der!

Jeg gik jo bar' dær og kigget, ikk' oss',

på all' de andre, - så glemt' jeg hel' mig sel'!

Nu had' jeg jo oss' mi' solbriller på,

de pink, du ve',

men allivel, Susanne,

ja, jeg var hel' lost, alså,

det var jeg godt nok."

(fra Gittes monolog om Strøget, fra Gittes monologer, samlet udg. 1984)

"En solsort kom flyvende

inde fra tågen

den sidder her nu

og synger i en våd bjergfyr

om lidt flyver den tilbage

til naturen"

(Den tydelige solsort, fra Den tydelige solsort, 1999)

AFTEN

Vores hund gøer

ad en hunds

fjerne gøen

ad en hund

som gøer

langt borte

(fra Praktis, 1:Revolver VII s. 69, 1977)