Uddrag af tekster: Frank Jæger

Smagsprøver på Frank Jægers forfatterskab

"Som befrier drager jeg mod den mindste by,

jeg kan finde, og jeg er i vildrede med,

hvordan jeg skal befri menneskene,

og for hvad".

(fra Befrieren, Dydige digte, 1948)

"O at være en høne,

ingen kan finde, hvor er.

Gemme sig dybt i en have,

pikke et rødhudet bær.

O at være en tøjhund,

kysse en blankøjet dreng,

bo i hans venlige arme,

sove sig mæt i hans seng.

O at være et æble,

svulme i rigdom og mag.

Suge begærligt i stilken,

slippe en sensommerdag.

O at være en stodder

Stedt paa den regnvaade vej.

Ensom, fordrukken og sølle.

Saadan en stodder er jeg".

(Være-digtet, fra Morgenens trompet, 1949)

"En nisse i mit loftsrum,

Tre engle paa mit tag.

Helhesten banker paa min dør

Hver evig søgnedag.

O Gud, hvor verden dog er stor,

Langt større end de fleste tror.

Alrunerod og nøkke,

En masse skiftingskravl.

Se Udgaardsloke bider af

Min ene lokumsgavl.

O Gud, du graver dybt og nok.

Se Fanden og hans pumpestok.

En elefant paa himlen,

To drager og en trold.

Forbi min låe vandrer Zeus

Med røverne fra Rold.

O Gud, hvor mennesket er smaat.

Bevar det barnligt, rent og godt".

(Rim til min kones kludeklip, fra Morgenens trompet, 1949)

"Ængstelig er jeg som den,

der ikke tør sove alene.

Også på mine vinduer

banker kastiens grene.

Ogsså bag vore vinduer

sidder de nølende nætter.

Onde og uden planeternes

trøsteligt rene pletter.

Ved vi med eet, at dagens

mirakel psåny er sket.

Udenfor skingrer befriet

morgenens gyldne trompet".

(Morgenens trompet, 1949)

"Sidenius i Tikøb

Så stor en eng at være ene på

og ikke vide, hvor du må gå.

Det blanke græs med stjernelys i frø

står frysende omkring en stivnet sø.

O vinterbittert knækker mine skridt,

Vandspejlets ansigt bliver atter dit.

Dit ansigt, mit imod med samme tørst,

som da jeg drak din forårskilde først.

Her husker jeg og hører ind i sne,

Hvordan i vårlig regn du kunne le.

Islagte eng, fortvivlet øde sted.

Så stor en sorg at være ene med".

(De 5 Årstider s. 129, 1950, samlede digte, 2001)

Facebook
Twitter