inspiration til danskforløb i skoleåret 2022/2023

Mangler du et sjovt, lærerigt og motiverende forløb til din danskundervisning? Se her og bliv inspireret.

Indskoling

(© Foto: Niklas Kragh Jacobsen / Grafiker: Sofie Graff Horup)

Mini MGP på eventyr

Find tusser, blyanter, papir, lim og toiletruller frem – I skal lave "rullinger" og jeres eget eventyr. I læringsforløbet 'Mini MGP på eventyr' skal I digte et eventyr og lære om eventyrtræk. Hovedpersonen i jeres eventyr skal I bygge som en rulling. Slip jeres fantasi og kreative evner løs. Mini MGP-værten Silja hjælper jer hele vejen gennem små videoguides.

(© Grafik: Anya Winquist og Jes Blond)

Luk op Luk i: Tal om følelser

Hvordan føles det at være bange, genert, at kede sig eller komme til at lyve og fortryde det igen? Se med, når værterne lukker op for alle de mærkelige følelser, vi har inde i os. Følelserne udspilles i 16 afsnit af ’Luk op Luk i’ fra DR Ramasjang. Forløbet indeholder et hav af klippe-klistre-opgaver og bevægelsesaktiviteter.

Mellemtrin

(© Foto: Anders Beier/ Grafik: Anna Lou Gavino)

Min verden – min stemme

I har en stemme. Jeres meninger og holdninger vigtige! Men det kan være svært at sige sin mening højt. I dette forløb bliver I trygge ved at bruge jeres stemme sammen DR-værten Sofie Østergaard, og I finder også ud af, hvad der virkelig betyder noget for jer. I kan nemlig være med til at gøre skolen, børnelivet og verden bedre, hvis I bruger jeres stemme.

(© Grafik: Lasse Jørgensen)

Upload: Bliv klassens bedste youtuber

Drømmer I om at blive youtuber? Så er det nu, I skal følge med i undervisningen! I dette forløb lærer I at skabe fede youtube-videoer med hjælp fra youtuberne Tine Maria og Morten Münster. I får styr på berettermodellen og dragemodellen og lærer at give feedback efter burgermodellen. Hvem bliver mon klassens bedste youtuber?

Udskoling

(© Foto: André Surrugue Frost/Grafik: Cecilie Jacobsen)

Trolling på nettet

Se videoer, analysér eksempler og quiz jer til mere viden om trolling på nettet. Youtuber og influencer Camilla Frederikke har fået en troll. Trollen forfølger hende på nettet gennem forskellige profiler og skriver ubehagelige og skræmmende kommentarer og beskeder til hende. Sammen med Camilla Frederikke og troldejæger Katrine Thielke får I tips til det bedste forsvar mod irriterende trolls.

(© DR Design)

Podcast til din undervisning

Sæt en podcast i ørerne, og giv øjnene en pause fra skærmen. DR Skole har samlet en række podcasts for at give liv til høresansen i undervisningen. I kan også tage podcastene med på tur ved at afspille dem fra browseren på jeres telefoner., Så er I klar til at lytte og lære lige der, hvor I er.

Se alle vores danskforløb her