Fake news, fake news, fake news. Du har sikkert hørt ordet rigtig mange gange fra Donald Trump, fra danske politkere, i medierne eller måske fra din lærer.
De bruger alle sammen ordet – men de bruger ordet forskelligt. Og det er måske ikke så mærkeligt, for der er rigtig mange fortolkninger af, hvad fake news egentlig er.
Nu er det din opgave at vurdere, hvad der er ægte fake news, og hvad der er lige på kanten.
Se videoerne i klipsamlingen ovenfor.
Nyhedssatire
Nyhedssatire er nyheder, der er opdigtede. Det er nyheder, der er skrevet for at underholde og ofte også for at kritisere dele af samfundet, men med et glimt i øjet.
Det største satiremedie i verden er det amerikanske medie 'The Onion'. Herhjemme er det 'RokokoPosten', som du måske kender.
Fælles for satiremedierne er, at de skriver på deres sider, at nyhederne er for sjov. De gør altså læseren opmærksom på, at nyhederne ikke er ægte. Og ofte er deres historier så overdrevne, at de fleste læsere vil tænke, at historien nok er lidt for god til at være sand.
Eller vil de? John Pragger fortæller i videoen 'Nyhedssatire' ovenfor, hvordan han skriver satirenyheder, som rigtig mange læsere tror, er sande – også selvom han skriver til dem, at nyheden er opdigtet.
Diskutér
- •
Er nyhedssatire fake news, når satiremedierne skriver, at nyhederne er opdigtede? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- •
Hvilken betydning har det, at nogle læsere alligevel tror på, at satirenyhederne er sande?
Cyberpropaganda
Hvorfor er der nogen, der laver fake news? Det er der forskellige grunde til, for eksempel at lave sjov, som satiremedierne gør. Her får du to andre grunde:
For at tjene penge
Nogle webmedier tjener penge på annoncer. Jo flere klik en artikel får, desto flere personer kommer til at se sidens annoncer, og det betaler annoncører penge for.
Derfor kan det være fristende at skrive en historie, der er lidt for god til at være sand.
For at få indflydelse
Nogle falske nyheder bliver lavet for at sprede misinformation om for eksempel politikere. Hvis nogle skriver noget om en politiker, som vælgerne ikke kan lide, så kan det betyde, at de ikke stemmer på politikeren til næste valg – også selvom det ikke er rigtigt.
Til præsidentvalget i USA i 2016 fandt man ud af, at en russisk organisation havde betalt for en masse reklamer på Facebook og Instagram. Reklamerne skulle skabe splid og frygt hos de amerikanske vælgere. På den måde kunne den russiske organisation påvirke det amerikanske præsidentvalg.
I videoen 'Cyberpropaganda' ovenfor, sammenlignes fake news med propaganda. Se videoen, og diskutér spørgsmålene herunder:
Diskutér
- •
Hvad er propaganda? Undersøg på nettet, hvad det betyder, og forklar det med dine egne ord.
- •
Hvad er forskellene på propaganda og fake news?
- •
Hvad er lighederne mellem propaganda og fake news?
Clickbait og skarp vinkling
'Her er favoritten...', 'Sådan sparer du...' og 'Derfor gjorde dommeren...'. Sådan indledes tre overskrifter på tre tilfældige webartikler fra en helt tilfældig dag i 2019.
Hvad har de tre overskifter til fælles? De er alle sammen såkaldt 'clickbait'. Men hvad er det nu lige, det er?
Hvis man oversætter clickbait til dansk, bliver det til 'klik-madding'. Medier laver clickbait for at 'fiske' læsere eller klik ved at lave overskrifter, der fungerer som lokkemad. Typisk bruges ord, der peger frem mod noget i brødteksten, som for eksempel 'her', 'sådan' eller 'derfor'. Man bliver altså nødt til at læse brødteksten for at finde ud af, hvad 'her', 'sådan' og 'derfor' refererer til.
Det kan være et problem, hvis artiklen omhandler noget, der er særligt kritisk for læseren. Et opdigtet eksempel kunne være overskriften 'Giftig røg: Her skal du blive inden døre'. Du er nødt til at klikke på artiklen for at finde ud af, om du skal blive inden døre, fordi overskiften ikke fortæller dig det. Og det er ret dårligt stil, for det kan sagtens vise sig slet ikke at være relevant for dit område.
Skarp vinkling
Inden for journalistikken taler man ofte om, at nyheder skal være 'skarpt vinklede'. Det betyder, at nyheder skal have ét bestemt fokus. Journalisterne laver typisk en vinkelsætning, inden de laver en nyhedshistorie, der lyder: 'Jeg vil fortælle at...' og aldrig 'Jeg vil fortælle om..'. Hvad mener du, forskellen er på de to sætninger?
Nogle gange kan en vinkel blive så skarp, at historien bliver fordrejet eller bliver for unuanceret. Ovenfor kan du se en video fra satireprogrammet 'Det nye talkshow', hvor journalisten Signe Molde laver et indslag, som er lige lovligt skarpt klippet. For sjov, selvfølgelig.
Diskutér
- •
Er det forkert at kalde clickbait for fake news? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- •
Er det forkert at kalde skarp vinkling/klipning for fake news? Hvorfor? Hvorfor ikke?