Exoplaneter - Jagten på liv

Kepler teleskopet har fundet planeter i beboelige zoner i rummet.

En exoplanet er en planet, der kredser rundt om en stjerne - ligesom Jorden, der kredser rundt om Solen. I dag har man fundet mange exoplaneter. Faktisk har man fundet hele 3567 af slagsen, og tallet bliver ved med at stige.

Vi leder efter exoplaneter, fordi der måske er levende organismer, der lever på dem. Nogle af de exoplaneter, man har fundet, befinder sig nemlig i en beboelig zone - den såkaldte 'guldlokzone'. Det betyder, at planeten ligger så langt fra sin egen lysende stjerne, at der netop er varmt nok til, at der kan være vand på planeten. Dermed kan der potentielt også eksistere liv.

Hvordan finder man exoplaneter?

Exoplaneterne findes typisk ved to forskellige metoder. Doppler-metoden og Transit-metoden. Ved Doppler-metoden måler man, hvor meget exoplanetens stjerne trækker i exoplaneten. Stjernen trækker i planeten, så den roterer rundt om stjernen - ligesom Jorden roterer om vores stjerne, Solen. På denne måde kan man bestemme exoplanetens masse.

Transit-metoden virker ved, at man kan måle det lys, som exoplanetens stjerne giver. Når en exoplanet passerer en stjerne, kalder man det for transit. Exoplaneten skaber en skygge, der mindsker stjernens lys. Ligesom en sky, der skygger for Solen. På denne måde kan man regne sig frem til exoplanetens størrelse.

Hvis man kombinerer de to metoder, kan man finde både exoplanetens størrelse, masse og gennemsnitlige tæthed.

Kepler teleskopet

NASA’s Kepler rumteleskop befinder sig i kredsløb omkring Jorden og har siden marts 2009 fundet exoplaneter i vores galakse - Mælkevejen. Teleskopet vejer lidt mere end et ton, og det har været med til at finde mere end hele 2500 exoplaneter. Teleskopet har virket så godt, at NASA har bestemt sig for at opsende efterfølgeren TESS, der skal fortsætte Keplers mission om at finde beboelige planeter i universet.

Tre jordlignende exoplaneter fundet 40 lysår væk

Kepler har opdaget tre exoplaneter i den såkaldte 'guldlokzone'. Det unikke ved disse exoplaneter er, at de muligvis har vand på overfladen, hvilket kan betyde liv.

Planeterne kredser rundt om ministjernen Trappist-1 og ligger cirka 40 lysår væk fra Jorden. Et lysår er cirka 9,5 billioner kilometer. De tre planeter ligger altså omkring 380 trillioner kilometer væk. Hvis vi skulle flyve ud til dem med et jetfly, ville det tage cirka 44 millioner år.

Kilder: NASA, space.com, DR.dk