Friluftslivet til debat

Naturen er sund for os. Men er vi sunde for naturen? Og hvem har mest ret til at være i den?

Mountainbikere, ryttere, kajakroere, vandrere og stille naturnydere. Der er mange, som færdes i den danske natur i deres fritid.

Og det er der en god grund til. Naturen gør os nemlig sunde. Undersøgelser har vist, at det kan få vores hjerner til at slappe af, og samtidig udfordrer naturen os til at bevæge os mere.

Bevægelse er godt for vores kredsløb og hjerte, og naturen kan give vores hjerne en pause. Det giver derfor god mening at bruge naturen i fritiden.

Men nogle naturaktiviteter kan forstyrre dyr og andre naturgæster. Vores færden i naturen sætter nemlig spor, så hvordan afgør vi, hvem der har mest ret til at være i den?

Her får du lidt facts om, hvorfor naturen er sund for os, og hvordan det kan påvirke naturen, når vi færdes i den.

En musvåges reaktion på forstyrrelse

Hvad er akutte og kroniske forstyrrelser af dyr i naturen?

Når vi færdes i naturen, kan vi forstyrre dyrene. Der findes to typer af forstyrrelser.

En akut forstyrrelse opstår pludseligt. Det kan for eksempel være en person, der kommer forbi en musvåges rede. Musvågen bliver skræmt og flyver væk. Når mennesket er væk, og der igen er ro, kommer musvågen tilbage, og situationen bliver som før.

En kronisk forstyrrelse er permanent. Det kan for eksempel være, at musvågen undgår at bygge rede i et område, fordi der er for meget menneskelig aktivitet. Netop fordi musvågen så ikke kommer i området, er det sværere at påvise en kronisk forstyrrelse.

Hvad er det limbiske system?

Det limbiske system er et område i hjernen. Her styres vores følelser og vores korttidshukommelse. Dele af det limbiske system styrer også vores frygt og forsvars-reaktioner.

Hjernen analyserer hele tiden indtryk og impulser fra omverdenen. De vigtigste impulser bliver sendt til det limbiske system, hvor hjernen vurderer, om den for eksempel skal reagere med frygt og få kroppen til at flygte.

I naturen er der færre impulser, som hjernen skal forholde sig til.

Hvad er zonering af skovene?

Zonering er en zoneinddeling af skovene. Mange af skovene i Danmark er blevet inddelt i zoner. Det gælder alle statslige skove og en del kommunale skove. Der findes tre forskellige zoner.

I stillezoner færdes der ikke så mange mennesker, og man kan få oplevelsen af en mere uberørt og vild natur. Her må der ikke være lejrpladser, mountainbikeruter eller lignende. Der må heller ikke afholdes arrangementer som orienteringsløb og cykelløb.

I facilitetszoner må der gerne være mange faciliteter som lejrpladser, shelters, naturbaser, mountainbike- og rideruter. Det skal også være nemt at komme frem til zonen med bil, bus, tog, cykel eller på gåben.

I friluftszoner er der færre faciliteter, og de bliver ikke nødvendigvis opretholdt af Naturstyrelsen. Men der er stier, og man må færdes i friluftzonen på samme måde som i facilitetszonen. Friluftszonen kan også fungere som en overgang mellem de to andre zoner.

5 fakta om friluftsliv og natur

Tallene om danskernes friluftsliv fra 2017 er fra undersøgelsen Danskernes friluftsliv udgivet af Friluftsrådet.

DELTAG I DEBATSPILLET

Nu er du klædt på til at deltage i debatten om friluftsliv. Kom videre til debatspillet 'Kan vi både benytte og beskytte naturen?' HER.

Medvirkende i videoerne:

  • Dorthe Varning Poulsen, lektor på Københavns Universitet. Hun forsker i, hvordan naturen påvirker menneskeres sundhed.

Andre kilder:

FacebookTwitter