Til læreren
Trin : Mellemtrin og udskoling
Elevopgaver
Geografi
En glasbutik får besøg af elefanter
Som en elefant i en glasbutik. Sådan må det føles, hver gang Indonesien bliver ramt af jordskælv og flodbølger.
I december 2004 var det ikke kun én elefant, men en stor flok vilde elefanter, som trampede ind og nærmest smadrede hele butikken. Den store tsunami ødelagde alle kystbyer i det nordvestlige Indonesien, og den tog 126.000 menneskeliv med sig.
Jordens indre kræfter chokerer mennesker, når vulkaner bryder ud, jordskælv ryster jorden og tsunamier kommer rullende.
Se TemaIndonesien ligger oven på fire af Jordens kontinentalplader, og de bevæger sig omkring seks centimeter om året i forhold til hinanden. Derfor oplever indoneserne årligt mellem to og ti jordskælv, som er over seks på Richterskalaen.
Fordi Indonesien udelukkende består af øer, sker mange af jordskælvene på havbunden. Hvis skælvene er store nok, starter de tsunamier. Selv et lille skælv kan ødelægge meget i Indonesien, for mange af husene er dårlige og gamle.