Italien er et uroligt land. Ved Alperne i nord er der ofte jordskælv, og i syd skiftes tre store vulkaner til at bryde ud.

Vulkanerne Vesuv og Etna ligger og ulmer, som om de bare venter på det bedste tidspunkt til et overraskelsesangreb. Etna bryder ud med fem til syv års mellemrum, men i 2001 havde den mindst 14 udbrud.

Vulkanen Stromboli derimod har små udbrud hver dag, og nogle gange er udbruddet mere kraftigt. Man ved fra historiske kilder, at Stromboli har været aktiv i 2500 år, men måske har den været aktiv i mindst 5000 år.

Både Alperne og de store vulkaner er blevet dannet af sammenstødet mellem den afrikanske plade og den eurasiske. Italien ligger på den eurasiske plade. Havbunden vest for Italien ligger på den afrikanske plade, og den er på vej ind under Italien. Derfor oplever området stadig både jordskælv og vulkanudbrud.

Vesuvs historie

Vesuv er en af de vulkaner, vulkanologerne ved mest om. Meget af deres viden om vulkaner stammer fra Vesuv, og det var også her, det første vulkanologisk observatorium blev anlagt. Det var i 1841.

I år 79 efter Kristi fødsel havde Vesuv et voldsomt udbrud, som begravede byerne Pompeji og Herculaneum. Det er det ældste vulkanudbrud, vi har beskrivelser af. Plinius den Yngre skrev to breve om Vesuvs udbrud på opfordring af en historieskriver.

Plinius var ikke så langt fra vulkanen, og han måtte flygte fra en tyk askesky, som lagde sig over land og by helt op til 30 kilometer fra vulkanen. Han fortæller blandt andet, at havet sank på grund af rystelserne i jorden, og køretøjerne rystede. Skyen beskriver han som sort og uhyggelig med flakkende zigzag-linjer fra flammende eksplosioner.

Siden år 79 har Vesuv haft mange udbrud. Vulkanen holdt en pause på nogle hundrede år frem til 1631, hvor den pludselig begyndte igen. De seneste udbrud var i 1906 og 1944.

Nu kan der ske to ting: Vesuv kan være på vej til at sove ind igen og tage en lang pause, inden den eksploderer i et kæmpeudbrud som i 1631. Men det næste udbrud kan også komme inden for 10 til 20 år.

Et liv på vulkaner

Det er farligt at bo på en vulkan, og det ved italienerne godt. Alligevel flytter de tættere og tættere på.

Området omkring Vesuv er et af de tættest befolkede områder i verden. Alene Napoli har to millioner indbyggere, og den ligger kun fem kilometer fra Vesuv. Derudover bor en million mennesker mindre en to kilometer væk i små byer ved vulkanens fod.

Bønderne vil gerne bo tæt på en vulkan, fordi der er meget frugtbar jord. Det subtropiske klima i Syditalien får lavaen til hurtigt at smuldre og blive til næringsrig jord. Jorden bliver ekstra fin, fordi lavaen indeholder mange mineraler. Bønderne dyrker oliven, korn, vin og frugt længere og længere op ad skråningerne. Her kan de høste flere gange om året.

Industrivirksomheder bliver tiltrukket af nogle meget billige byggegrunde, især omkring Vesuv.

Der er meget at vinde ved at slå sig ned nær en vulkan. Men man kan tabe alt, hvis vulkanen pludselig bryder ud.

Kilder:

Andersen, Henning P. B., Vesuv - En meget farlig vulkan, Midtfyns Bogtryk, Ringe.

FacebookTwitter